Mikael Andreasen har under banneret Kloster sammensat et sært hjemsøgende album, der består af en times tyste akustiske sange med tekster tilsat engelsk poesi fra 1300-tallet.
For et par måneder siden debuterede Jonas Petersen som Hymns of Nineveh med en håndfuld omhyggeligt gennemarbejdede sange, hvis omdrejningspunkt var den kristne tro. Og nu både bidrager han og får kamp til stregen af Mikael Andreasens lignende projekt Kloster.
Foreliggende album hedder ’The Waves and Winds Still Know His Voice’ og ligger i forlængelse af neofolk-navne som Current 93 og Sol Invictus, der i 80’erne tog den gotiske rocks udtryk og satte det i middelalderlige rammer med klassisk instrumentering.
Kendetegnende for denne musikform er, at den i meget høj grad beror på stemninger og tekster, mens den musikalske udvikling i hver sang ofte er forsvindende lille, hvilket til gengæld giver anledning til en hypnotisk stemning, som dette Kloster-album også med mellemrum excellerer i.
Nemt at leve sig ind
Det skal siges, at hvis man ikke har en vis interesse for middelalderens britiske poesi – særligt Julian of Norwich, som står bag halvdelen af sangteksterne her – så kommer man formentlig hurtigt til at kede sig under den time, der udgør denne skive.
Men for den tålmodige lytter vil en verden åbne sig, og kobler man af, er det faktisk overraskende nemt at leve sig ind i det Andreasens underspillede musikalske univers, selvom åbneren ’Silentium’ på latin måske ikke lægger letfordøjeligt fra land.
I dansk sammenhæng har Kloster få ligesindede foruden naturligvis den danske neofolk-godfather Kim Larsen og hans Of the Wand & The Moon/Solanaceae-projekter, hvilket i sig selv gør albummet til en unik sag på musikscenen herhjemme. Men det alene naturligvis ikke er nok.
Fåmælt folk
Sangene skal også være der, og hvor Klosters vægt ligger lige rigeligt på det tekstuelle, hvilket for ofte skubber musikken i baggrunden, så er der stadig tilstrækkeligt med holdbart materiale blandt de 14 skæringer.
Den todelte ’Comforting Words’ er det bedste eksempel på Andreasen og co.s evner til at få musik og tekst til at gå op i en enhed, ’Morning Song’ er et andet, mens henholdsvis sælsom kvindevokal og sav løfter sange som ’Emily Dickinson’s Poem #506’ og ’Psalm 13’ til det fortrinlige.
Og når Mikael Andreasen selv forsøger sig som lyriker tager musikken sig til gengæld helt anderledes ud, som i ’A Short Attempt’ og ’I Know Why!’, der sender tankerne i retning af Iron and Wines tidlige fåmælte folk, samtidig med at en forvrænget guitar ryster op i sagerne i sidstnævnte.
Tør lyde gammeldags
Ifølge pressemeddelelsen har ’The Waves and Winds Still Know His Voice’ været to år undervejs, og det mærkes, for der er virkelig kælet for detaljen i disse sange, der desværre ikke alle er lige stærke og interessante.
Men midt i denne digitale tidsalder er det under alle omstændigheder forfriskende med en ung kunstner, der tør lyde så gammeldags.
Også selvom det måske hverken er originalt eller visionært.
