Det danske band The Blue Van er blevet hørt af millioner af lyttede over hele kloden. Deres sang "The Goes My Love" blev nemlig brugt til en verdensomspændende reklame for Apples iPad. Men trods successen er drengene fra jylland stadig ikke blevet rige

- Hvis man vil være rig som rockmusiker i 2010, skal man røve en bank eller finde sig en rig kone, siger gruppens tangentspiller Søren

- Når man som os har jagtet det store gennembrud i årevis, så har man også gravet adskillige dybe økonomiske huller rundt omkring. Og de skal først fyldes, før man begynder at tjene penge.

- iPad reklamen har været med til at fylde mange af hullerne. Men vi kører endnu ikke i sportsvogn - eller for den sags skyld Renault Clio, siger Søren.

Men successen vokser dag for dag. Gruppens nyeste album "Love Shot" har fået flotte anmeldelser overalt. Og gruppens fanskare vokser stødt i både Danmark, USA, Tyskland og Japan

Og om deres besøg fortæller Søren:

- Danske og europæiske fans er helt ned e på jorden. Og de siger "Fedt show, må jeg få en autograf".

- Amerikanske fans har lidt større armbevægelser: "OH MY GOD I LOVE YOU GUYS. CAN I GET A HUG

- Og så de japanske fans. De er komplet sindsyge. De giver os bamser og kærestebreve - skrevet på dansk. Man føler sig som Backstreet Boys og The Beatles.

De fire gutter i The Blue Van har kendt hinanden siden børnehaveklassen. Og de har spillet sammen næsten ligeså længe. Og deres sammenhold hjælper dem igennen de skøre tider.

-  Berømmelse kommer i små doser. Vi er gode til at holde hinanden nede på jorden. Og så hjælper den nordjyske arv også, siger Søren

Men bare fordi, man holder hinanden nede på jorden, kan man vel godt nyde det berømte og berygtede rockstjerneliv

- Sprut, stoffer og groupies kan findes i enhver by. Men når man nogle gange har op imod seks spillejob om ugen, så skal man også have noget at give af på de sidste to. Og da vi har turneret det mest af vores ungdom, så er vi ved at ha' løbet hornene af os, siger Søren.

.. Og han tilføjer:

- Det er somregel crewet, der er værste..