Et stort antal betjente trængte tirsdag aften ind i Hells Angels rockerborg på Svanevej i Københavns nordvestkvarter. Tre personer blev anholdt, men er alle løsladt igen.

Det fortæller Københavns Politis centrale efterforningsleder, Kristian Aaskov, til bt.dk.

Politiet fik en anmeldse om, at en person med tilknytning til rockermiljøet var blevet set med en pistollignende genstand.

- Men vi finder ikke nogen pistol eller andet, da vi efterfølgende træffer manden, siger Kristian Aaskov.

Politet vælger dog alligevel at slå til mod rockernes tilholdsted, hvor de i følge Eb.dk måtte bruge lægtehammere for at få adgang til hele rockerborgen, og en låsesmed skulle også være blevet tilkaldt.

Politiet satte massivt ind med flere gruppevogne og seks patruljebiler, der ankom til rockerborgen lidt før klokken 22. Men selvom indsatsen var massiv, kom der ikke noget ud af aktionen fortæller Kristian Aaskov.

- Udover de tre anholdte som altså er løsladt igen, sker der ikke yderligere under aktionen, siger han.