Fyns Politi har afspærret en villavej i Odense.

Det sker efter en melding om 'et kraftigt brag' i et hus.

Det skriver TV 2 Fyn.

Det drejer sig om Vilhelm Kyhns Vej i Odense M. Politiet er massivt til stede i området.

»Vi kender endnu ikke årsagen. Lige nu er vi ved at undersøge, om det er tale om et uheld eller ej. Vi har afspærret et lille område,« siger vagtchefen ved Fyns Politi, Kenneth Taanquist, til TV 2 Fyn.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 6.15. I en pressemeddelelse oplyser Fyns Politi klokken 9.29, at man stadig arbejder stadig på stedet med blandt andet teknikere.

»De foreløbige undersøgelse tyder på, at braget skyldes en sprængning af noget kraftigt fyrværkeri,« siger vagtchef Sten Nyland.

Der er ingen tilskadekomne, og der har ikke været behov for at evakuere nogen personer.

Fyns Politi har afspærret Vilhelm Kyhns Vej, mens der arbejdes på stedet.
Fyns Politi har afspærret Vilhelm Kyhns Vej, mens der arbejdes på stedet. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

»Det er vores vurdering, at der er tale om en isoleret hændelse, og der er derfor ingen grund til, at beboerne her i området eller andre steder skal være utrygge eller bekymrede,« siger Sten Nyland.

Fyns Politi vil være på adressen i en rum tid endnu på grund af efterforskningen af sagen.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området. Du kan kontakte politiet på telefon 114.

Lyt til B.T.'s kriminalpodcast 'På Fersk Gerning' her eller der, hvor du lytter til podcast: