En 10-årig pige er blevet påkørt af en traktor og er afgået ved døden ved Gug Skole nær Aalborg

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor det tilføjes, at pigen befandt sig i et buskads nær skolen, da hun blev påkørt af traktoren.

Traktoren, der havde påmonteret buskrydder, var i færd med at foretage et stykke arbejde på skolens område.

Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Sktiv sboa@bt.dk

»De nærmere omstændigheder er vi lige nu ved at efterforske. Derfor er det begrænset, hvad vi kan udtale os om på nuværende tidspunkt. Vores arbejde er lige nu at få undersøgt, hvordan ulykken er sket,« siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Traktoren blev ført af en 23-årig mand.

De pårørende til den 10-årige pige er underrettet, ligesom skolens ledelse håndterer personale og elever.

Nordjyllands Politi er lige nu i færd med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.