En 56-årig motorcyklist er død efter en kollision med et kronhjort torsdag morgen i Hjøllund.
En 56-årig mandlig motorcyklist er død efter en ulykke i byen Hjøllund, der ligger i Silkeborg Kommune.
Det oplyser Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Ulykken skete, da en motorcyklist kolliderede med en kronhjort på Faurholtvej.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.43.
De pårørende til den 56-årige er underrettet.
Vagtchefen oplyser, at der er åben for trafik på Faurholtvej.
/ritzau/