»Det betyder enormt meget for mig fagligt, for jeg har to store motivationsfaktorer, når jeg går på arbejde: Den ene er at yde retfærdighed til de dræbte. Den anden er at give de pårørende afklaring. Vi kan ikke fjerne deres smerte, men vi kan give dem en flig af retfærdighed.«

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard er en glad mand. En stolt mand. For tirsdag har landets lovgivere ifølge ham taget et ekstremt vigtigt skridt i retningen mod retfærdighed.

Et flertal i Folketinget har nemlig vedtaget et beslutningsforslag, som bygger på et borgerforslag, som han blandt andre står bag.

Forslaget ønsker at give politiet mulighed for at bruge såkaldt genetisk slægtsforskning i dets arbejde. Et værktøj, som man med stor succes har brugt til at opklare gamle drab i Sverige og USA.

Spørger man Martin Wittrup Enggaard, der har stillet forslaget som privatperson og ligeledes udtaler sig her som privat-Martin, kan værktøjet også få skelsættende betydning herhjemme.

»Det her en kulmination. Jeg er glad og stolt af, at vi i dag har taget et kæmpe skridt. Men jeg er ikke forløst.«

»Det her har på intet tidspunkt handlet om mig eller det at kunne få stor opbakning til et borgerforslag. Det her handler om opklaring af alvorlige sager og afklaring til de involverede.«

Borgerforslaget blev stillet sidste sommer og opnåede på rekordtid at få de 50.000 underskrifter, som skal til, før forslaget ender i Folketinget.

Det er sjældent, at borgerforslag opnår så stor opbakning. Endnu mere sjældent, at Folketinget bakker op om dem. Hvad tænker du om, at jeres forslag nu er nået så langt?

»Jeg tænker, det er, fordi vi har lavet et borgerforslag med et grundigt forarbejde samt et borgerforslag, der bevidst rummer så mange som muligt. Vi har lagt en stram regulering ned over forslaget, og jeg tror også, det er derfor, så mange partier har stemt for.«

»De eneste, der ikke stemte for, er dem, jeg ikke har været i kontakt med. Det siger noget om, at når vi har haft mulighed for at tale med retsordførerne fra de enkelte partier, har de også kunnet se værktøjets muligheder.«

Beslutningsforslaget blev i Folketingssalen vedtaget med 97 stemmer for. Kun De Radikale var imod forslaget. Enhedslisten og Alternativet stemte hverken for eller imod. Bolden er nu hos justitsminister Peter Hummelgaard (S) i forhold til genetisk slægtsforskning. For at det bliver muligt hos politiet, skal han fremsætte og have vedtaget et egentligt lovforslag.

Ideen bag forslaget er, at hvis politiet i alvorlige sager har gerningsmandens dna og ikke kan finde det i deres eget traditionelle dna-register, kan det bruge slægtssøgning for at få et bud på en række slægtninge.

Søgninger skal foretages i enten en dansk database baseret på frivillighed eller kommercielle slægtsforskningsdatabaser, hvor brugere frivilligt sender deres dna ind for at få oplyst, hvor deres forfædre stammer fra og finde ud af, hvem de er i familie med.

Selvom SVM-regeringen meget gerne vil give politiet muligheden for at bruge slægtsforskning i deres efterforskning, er det ikke alle, der er lige glade for det nu vedtagende beslutningsforslag.

IT-Politisk Forening, der beskæftiger sig med borgernes digitale rettigheder, sagde i august til B.T., at de ikke bakkede op om.

»Det vil være endnu et skridt i retning af mere overvågning og databaseregistrering af borgerne, som vi generelt er kritiske over for,« lød det fra Niels Elgaard Larsen, der er næstformand foreningen.

Martin Enggaard Wittrup mener dog ikke, at værktøjet begrænser privatlivets fred. Og direkte adspurgt, om han eget dna er at finde i et kommercielt register, lyder svaret:

»Jeg har faktisk lige sendt det afsted. Netop med henblik på at kunne bidrage. Og så synes jeg da også, det er interessant med slægtsforskning.«