KLUMME: Verdens førende forening af folkedrabsforskere vurderer, at Israel begår folkedrab i Gaza. Sådan lød de bombastiske overskrifter verden over, inklusiv hos de danske public service kanaler.
Men endnu engang blev læsere, seere og lyttere vildledt af doven journalistik, der bedst kan betegnes som misinformation.
Derfor er det endnu engang nødvendigt at gennemgå historien skridt for skridt og udlægge fakta.
Lad os starte med selve afstemningen hos International Association for Genocide Scholars (IAGS); kun 28 procent af organisationens 500 medlemmer deltog, hvoraf 86 procent stemte for at vedtage resolutionen.
Altså langt fra et »overvældende flertal«, som det ellers lød skråsikkert fra de mest rabiate anti-israelske aktivister og politikere.
Dernæst et par ord om det måske allervigtigste, nemlig de forskellige medlemmers meritter. Det viser sig, at organisationen blandt andet består af kunstnere, NGOer, filmforskere og akademikere, der på ingen måder kan betegnes som folkedrabseksperter.
Noget organisationen selv har bekræftet i en pressemeddelelse i denne uge: 'Målet er, at inkludere stemmer fra dem, der måske ikke har en ph.d., officiel institutionel tilknytning eller de økonomiske midler til at få adgang til 'konventionel' uddannelse, der ofte prioriterer former for ekspertise fra det globale nord,' lyder det i forklaringen.
Akademisk amatørisme og wokeisme på et plan, hvor selv RUC ikke kan følge med. Læg hertil, at man blive medlem af organisationen for den nette sum af 125 amerikanske dollar om året.
Det har ført til, at en række pro-israelske aktører har meldt sig ind i organisationen under brugernavne som »Adolf Hitler« og »Cookie Monster« for at illustrere, hvor useriøse de er. IAGS har sidenhen midlertidig lukket for nye tilmeldinger.
Hvad man ikke finder i langt de fleste artikler om resolutionen, er hvor stor kritik, det har medført internt i organisationen, fra folk der rent faktisk har ekspertise på området.
Dr. Sara Brown, en af organisationens medlemmer med PhD i folkedrabsstudier, har rejst en lang række kritikpunkter af alt fra selve processen til indholdet.
Ifølge Dr. Brown afviste ledelsen at afholde en diskussion om resolutionens indhold forud for afstemningen, og de ville heller ikke afsløre, hvem der har forfattet den.
Og da det ikke fremgår hvem af organisationens medlemmer, der har deltaget i afstemningen, ved vi reelt ikke, om det er en række agendadrevne kunstnere eller folkedrabseksperter, der har stemt for resolutionen.
Dr. Brown påpeger yderligere, at resolutionens konklusion ikke bygger på organisationens egen originale research.
Noget af det eneste originale research, som organisationen rent faktisk har lavet om Gaza siden 7. oktober, er af Dr. Brown selv.
Hendes forskning er, sjovt nok, ikke inkluderet i resolutionen, da den fokuserer på Hamas' forsøg på folkemord. Noget IAGS åbenbart ikke har fundet relevant at konkludere, på trods af terrorgruppens åbenlyse intentioner og overvældende bevismateriale.
I stedet påpeger Dr. Brown, helt korrekt, at resolutionen i stedet er baseret på rapporter fra stærkt tvivlsomme organisationer og personer. Her nævner hun blandt andet Amnesty International, der redifenerede folkedrab i deres egen rapport for at få det til at passe på Israels ageren i Gaza.
Hun nævner også FNs rapportør, Fransesca Albanese, en notorisk antisemit, hvis udtalelser gennem årene har ført til fordømmelser fra blandt andet USA, Frankrig, Tyskland, Holocaust-eksperter og de største jødiske organisationer i verden.
Albanese, der har påstået, at USA er underlagt den jødiske lobby, sammenlignet Israel med Nazi-Tyskland, og nedtonet graden af Hamas' brutalitet 7. oktober, er på alle måder en useriøs kilde at inkludere i en rapport om noget så sensitivt og alvorligt som folkedrab.
»Enhver, der betragter sig selv som folkedrabsforsker, burde være flov over denne resolution,« udtaler Dr. Brown.
Journalister, der ukritisk har viderebragt resolutionen fra »verdens førende forening af folkedrabsforskere« burde ligeledes flove sig.
Men de fleste medier har for længst besluttet at deltage i kampagnen om at få Israel dømt for folkemord. Den stærkt kritisable og delvise udlægning af IAGSs rapport er blot seneste eksempel.
