Janni Ree har en fortrydelse, som det formentlig bliver svært at gøre noget ved.
Det fortæller hun fredag til HER&NU.
For forsidefruen fortryder nemlig, at hun ikke har deltaget i danskerfavoriten 'Vild med dans'. Og da det er programmets sidste sæson, der i år løber over skærmen, bliver det altså svært for Ree at nå.
Og det er faktisk noget, hun fortryder, siger hun til mediet.
»Jeg er ked af det. Jeg ville rigtig gerne have været med, men jeg synes, det er et fantastisk hold, de har stillet i år. Men jeg er selvfølgelig ked af det, det er sidste sæson, så jeg når aldrig at komme med. Sådan er det,« siger Janni Ree, der afslører, at hun holder med Camilla Dalsgaard og Gustav Salinas.
Janni Ree er ikke den eneste danske kendis, der ikke har medvirket i 'Vild med dans'.
Også musicalstjernen Stig Rossen har undslippet deltagelse.
Han har dog en helt særlig grund til, ikke at have optrådt til tonerne af 'The Antonelli Orchestra' i bedste sendetid.