Formel 2-køreren Anthoine Hubert er død.

Den 22-årige franskmand blev på anden omgang af Formel 2-løbet på Spa-Francorchamps banen involveret i dramatisk ulykke med flere andre biler.

Løbet blev omgående afbrudt, og redningsfolk og læger var på ulykkesstedet i løbet af få sekunder.

Mens Giuliano Alesi (Ferrari juniorkører) slap uskadt og Juan Manuel Correra (Alfa Romeo juniorkører) pådrog sig benskader, stod Huberts liv ikke til at redde. Klokken 18.35 meddelte bilsportsforbundet FIA, at franskmanden var afgået ved døden.

Foto: REMKO DE WAAL
Vis mere

Anthoine Hubert var regerende mester i GP3. Han rykkede i år op i Formel 2, og blev samtidig optaget i Renault Sport Academy, hvor også danske Christian Lundgaard er med.

Hubert, der kørte for holdet BWT Arden, var involveret i en stor ulykke, der foregik i høj hastighed og omfattede adskillige kørere.

Også Giuliano Alesi var involveret i ulykken, men han slap uden alvorlige skader.

»FIA støtter op om løbsarrangørerne og de relevante myndigheder og har indledt en undersøgelse af ulykken,« skriver organisationen.

Foto: REMKO DE WAAL
Vis mere

epa07808128 The car wreck of Anthoine Hubert of BWT Arden is removed during the Formula 2 race at the Spa-Francorchamps race track in Stavelot, Belgium, 31 August 2019. The French driver Anthoine Hubert has died after a high-speed collision on lap two of the Formula 2 race at the Belgian Grand Prix. EPA/REMKO DE WAAL
epa07808128 The car wreck of Anthoine Hubert of BWT Arden is removed during the Formula 2 race at the Spa-Francorchamps race track in Stavelot, Belgium, 31 August 2019. The French driver Anthoine Hubert has died after a high-speed collision on lap two of the Formula 2 race at the Belgian Grand Prix. EPA/REMKO DE WAAL Foto: REMKO DE WAAL
Vis mere

Løbet blev med det samme afbrudt, mens læger tilså de forulykkede kørere. Umiddelbart efter blev det aflyst.

Ligesom Formel 1-kørerne er Formel 2-kørerne i denne weekend samlet for at køre på Spa-banen i Belgien.

Tidligere lørdag kørte Haas-danskeren Kevin Magnussen kvalifikation til grandprixet, der finder sted søndag.

Som følge af ulykken valgte Formel 1-holdene Mercedes og Renault at aflyse deres planlagte presseseancer.