Ni sæsoner har hun været på dansegulvet. Ofte er hun røget ud før finalen. Men hun ligger ikke søvnløs over det. Der skal mere til at ærgre hende.

»Jeg har ikke kæmpe behov for at vinde trofæet. Jeg har jo vundet Albert, så på den måde føler jeg lidt, at jeg allerede har vundet i 'Vild med dans',« smiler Jenna Bagge bare.

Det er to år siden, at hun og Tinka-skuespiller Albert Rosin Harson dannede par i det populære underholdningsprogram – hvor de i øvrigt blev nummer to – og kort efter blev kærester.

Men at det var sådan, sæsonen skulle ende, havde Jenna Bagge ingen idé om. Ikke mindst fordi hun kort forinden ud af det blå var blevet forladt af en mand, hun havde mødt på Tinder og havde forelsket sig i.

Jenna Bagge har en forkærlighed for det lyserøde. Men lod den vige, da hun flyttede med sin Albert.
Jenna Bagge har en forkærlighed for det lyserøde. Men lod den vige, da hun flyttede med sin Albert. Foto: Kasper Løjtved/Byrd
Vis mere

»Det var meget tæt på stadig, så jeg brugte også Albert til at få snakket lidt ud om, at det havde været en lidt ubehagelig oplevelse at komme igennem,« fortæller Jenna Bagge, som hurtigt knyttede et venskab til sin dansepartner.

»Fordi jeg var sådan et sted, havde jeg måske også brug for, at der var én, der var ekstra sød ved mig, god at snakke med og hyggelig at være sammen med.«

»Og så var det jo også super ufarligt at lære hinanden at kende på den måde, for i modsætning til, hvis man går på en date, var der ingen forventninger. Så Albert og jeg nåede at lære hinanden virkelig godt at kende, inden vi var på en rigtig date.«

Siden har de været på mange. Og er tilmed flyttet sammen. Sådan rigtigt. Med messingskilt på døren og det hele.

Jenna Bagge og kæresten Albert Rosin Harson har dannet par i snart to år og boet sammen siden januar.
Jenna Bagge og kæresten Albert Rosin Harson har dannet par i snart to år og boet sammen siden januar. Foto: Privat
Vis mere

»Det er faktisk Albert, der har indrettet lejligheden,« smiler hun og peger rundt i sin gamle treværelses lejlighed, hvor begge har bidraget med enkelte møbler.

»Albert havde jo ikke så mange møbler, for han kom fra at bo på et værelse hjemme hos sine forældre. Så det meste har vi købt sammen,« fortæller Jenna Bagge, som i parforholdets navn har ladet sin forkærlighed for det lyserøde vige for et mere neutralt hjem.

Men kærligheden er stadig lyserød og lyser ud af hendes øjne.

»Jeg tror helt sikkert, at noget af det, jeg blev forelsket i, er, at han er meget omsorgsfuld og har passet godt på mig, for eksempel under 'Vild med dans'.«

»Der var det en smuk kvalitet, at han kunne rumme ikke at tænke på sig selv, men i stedet tilbød at hjælpe, hvis jeg havde ondt.«

»Det var rigtig dejligt, at han gav plads til, at jeg ikke kun skulle være læreren og have styr på det hele. At få lov til at give lidt slip. Og det gjorde, at jeg kunne slappe meget mere af og være mig selv,« siger Jenna Bagge, som i Albert føler, at hun har fundet noget særligt.

»Vi har meget samme værdier og kan slappe af, fordi vi tager tingene på samme måde og er meget rolige. Og så tror jeg ikke, at jeg har mødt en mand før, som har været så god at snakke med, og så smider man jo paraderne,« siger hun med et stort smil.

Jenna Bagge og Albert Rosin Harson måtte nøjes med en andenplads i 2020. Men danseren føler allerede, at hun har vundet.
Jenna Bagge og Albert Rosin Harson måtte nøjes med en andenplads i 2020. Men danseren føler allerede, at hun har vundet. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Men det er Jenna Bagge ikke ene om. I skolen, hvor hun underviser 3. klasse, har hendes kæreste også charmet sig ind. Omend ikke – som man ellers kunne tro – på grund af rollen som Lasse i den populære julekalender om 'Tinka'.

»Der har faktisk ikke været 'Tinka', mens vi har været sammen. Så egentlig synes de mest at Albert er sej, fordi han er god til at spille fodbold, som han har været ude og spille med dem.«

»Men når 'Tinka' vender tilbage til december, kan det godt være at det ændrer sig, og så må han med derud igen,« siger Jenna Bagge og fortsætter:

»Så kan han fortælle, hvordan det er at være med i den. Det vil de sikkert synes er spændende. Men de kender ham allerede og er meget glade for ham, for han kan både spille Minecraft og fodbold. Og det er åbenbart vigtigt,« smiler hun.