Lyt til artiklen

Darryl Gatwick Hunt er død. Han blev 72 år gammel.

Det bekræfter bandet The Pogues, hvor han var bassist, i et opslag på Twitter.

'Vi er ubeskriveligt kede af det. Vores Darryl døde i går eftermiddags i London,' lyder det i opslaget, der fortsætter:

'I know you want to hear me catch my breath I love you till the end’, der citerer bandets sang 'Love You Till The End' fra 1996, som han selv skrev.

Darryl Gatwick Hunt sluttede sig til The Pogues i 1986. Inden da var han medlem af rockbandene Plummet Airlines og the Favourites.

Han optrådte første gang på Pogues-albummet 'If I Should Fall From Grace With God' fra 1988.

Senest medvirkede han på bandets album 'Pogue Mahone' fra 1996.

Gennem tiden har der været stor udskiftning i The Pogues, der blandt andet har talt Shane MacGowan, Jem Finer, James Fearnley, Andrew Ranken, Terry Woods og Spider Stacy.