Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Lisbeth Kjærulff om sceneprutter, kvinder bag rattet, mors dårlige råd og meget, meget mere ...
Min spidskompetence er ... at bage og lave mad. Jeg har bagt utrolig mange boller og kager til mine kollegaer i revyopløbet i mit sommerhus i Marielyst. Jeg er også god til at bevare det gode humør i pressede situationer - sådan nogle kan der nemlig godt opstå, når man laver revy. Jeg er god til at sige ’skidt pyt’, når tingene ikke lige bliver, som de skal være. Nogle gange kan det tage lidt længere tid at sige ’skidt pyt’, men generelt er jeg er ikke så nærtagende og vanskelig. Og så er jeg vel også nogenlunde god til at synge – jeg er uddannet operasanger fra konservatoriet.
Til gengæld er jeg ikke god til ... at køre bil. Der er mange kvinder, der tror, de kan køre bil, men let’s face it, de fleste kvinder kører ikke særlig godt bil. Det er et fåtal, der kan finde ud af det, og jeg er ikke en af dem. Jeg vil gerne indrømme, at jeg kører pissedårligt, og jeg er ringe til at finde vej. Jeg har haft en lånebil under revyen, som jeg havde kørt med et stykke tid, og da min mand kom ind i bilen, spurgte han mig: ’Har du slet ikke haft tændt lyset?’ Om jeg også havde kørt om aftenen? Det skal vi ikke komme ind på ... Jeg hader også aircondition i bilen, og jeg blev gjort opmærksom på, at jeg havde kørt med aircondition i en hel uge. Jeg er meget imponeret over, når mænd kan køre bil og parallelparkere – det dur jeg heller ikke til. Jeg undgår helst at køre.
Det kan være meget alvorligt at lave revy ... men det er vigtigt at få grinet. Det er en genre fuldstændig for sig, som jeg ikke er så erfaren i, så jeg suger til mig fra de mere eller mindre dygtige kolleger, jeg er omgivet af. Der er ikke en grundbog i humor og revy.
Hvis det går helt galt, tager vi en gin og tonic ... nej, snarere en mørk Leffe på Marielyst torv. Jeg tror, at der i gamle dage var noget mere alkohol i revyerne. Men jeg drikker ikke før eller under forestillingerne. Men en lille øl kan man godt tage bagefter og snakke sammen. Jeg er ikke på det hold, der synes, vi kun skal dyrke motion, sove og være alvorlige hele tiden. I Nykøbing F. revyen er der dagen før, vi spiller hele forestillingen igennem med teknik og kostumer, tradition for en ’hegnsfest’ i Flemming Krølls poolbar. Når det hele skal spilles igennem første gang med hele svineriet, er alt kaos, men jeg tror, det gør dagen lidt nemmere og sjovere at komme igennem, fordi man har lidt tømmermænd i fællesskab.
Jeg går meget op i revyen i ... Nykøbing F. Jeg synes, det er en skøn revy, og vi har et fuldstændig fantastisk publikum, som virkelig er kommet for at more sig – stort set hver eneste aften er de med os. Jeg læser ikke anmeldelser, men har hørt, at der ikke var givet så mange stjerner i BT – men vi spiller for stort set fuld sal hver aften. De små revyer har en anden charme, som jeg også elsker. Jeg har været i Ganløse i to år, men der er noget storladent over Nykøbing F. revyen. Det er mod alle odds, at der er så stor en revy på Falster.
Jeg er meget barnlig, og det viser sig bla. ved ... at jeg snakker med sådan nogle åndssvage stemmer eller dialekter – det kan jeg bruge lang tid på. Forleden var jeg i Sønderborg, hvor jeg flere dage efter gik og snakkede med mig selv på sønderjysk. Jeg kan også finde på at sætte mig ind i en taxa og snakke helt vildt megajysk, bondejysk. ’A’ will gern kjøres op på a banegår’. Og når jeg står af, kan jeg selv være ved at dø af grin over det. Så er man lidt en anden end den, man er. Min søster og jeg kan også more os med at snakke dialekt med hinanden hele dagen.
Humor og revy er at gå ind på scenen og slå en kæmpe ... mener du prut? Det er lidt sjovt, for den første revy, jeg var med i, havde jeg en idé til et nummer, som blev ret sjovt. Jeg er jo operasanger, og alle var afvisende over for min idé. Og så blev det faktisk et rigtig sjovt nummer. Det handlede om, at jeg kom ind på scenen, som kæmpestor operadiva med en kæmpe gallakjole. Teksten handlede om, at hun, for at kunne nå de høje toner, åd en masse løg og kål for at komme til at prutte. Der var lavet en lydkulisse, hvor hun slog nogle kæmpestore prutter i det meget fine tøj. Det lagde salen ned – især kvinderne grinede, for jeg var meget fin, yndig og glad og slog den ene gigantiske prut efter den anden. Jeg har opført det siden, og nogle gange har jeg grinet så meget, at jeg næsten ikke kunne gennemføre det. Prutter er bare pissesjove. Det er sket for mig, at jeg er kommet til at slå en prut på scenen. Jeg spillede i ’Jekyll og Hyde’ med Jesper Lund-gaard, hvor jeg var del af et ægtepar. Dramaet tog fart, og han skulle tage om mig og falde ned på knæ foran mig – jeg havde et stort skørt på. Og lige inden jeg kom ind, var jeg kommet til at slippe en lille vind. Da jeg kom helt hen til ham, kunne jeg se i hans øjne, at han kunne lugte det.
Jeg er misundelig på Pamela Anderson ... nej, det er jeg bestemt ikke. Specielt ikke sådan som hun ser ud i dag – som hun er stoppet med botox. Jeg er i dag 45, og nogle vil måske mene, at jeg er en afdanket operadiva, men jeg synes, det går meget godt, det kunne have været meget værre. Jeg har spillet mange ungpigeroller, hvor jeg skulle foregive at være meget yngre, end jeg var. Til næste sommer skal jeg spille med i ’Sound of Music’ på Aalborg Teater. Denne gang skal jeg ikke spille Maria igen – det har jeg gjort tre gange med ti års mellemrum. Nu skal jeg spille den ærværdige moder, som er meget ældre end 45.
Jeg fortryder, at jeg rejste til ... Riga engang for en del år siden, mens jeg gik på konservatoriet. Jeg skulle være en del af et kor i Riga, men der var ikke tændt for varmen hverken på hotellet eller andre steder, og det var mega koldt. Jeg havde alt mit tøj på hele tiden. Også om natten. Der stod damp ud af munden på mig. Det var isnende koldt, og da jeg var kommet hjem efter koncerten, lå jeg i sengen en hel uge og måtte aflyse alt. Jeg havde lånt en mobiltelefon, der fik en regning på 400 kr., fordi jeg ringede hjem, og mit honorar var 2.000 kr. minus skat. Det var en skidt forretning.
Det dårligste råd, jeg har fået ... fik jeg af min mor. Da jeg gik i gymnasiet, fortalte hun mig, at hvis jeg var forelsket i en fyr, skulle jeg lade være med at bruge hundehvalpsmetoden og løbe efter ham, men i stedet vende ryggen til ham, så ville han komme løbende. Det prøvede jeg så, men der skete aldrig noget. Virkeligt dårligt råd.
Det, der kan være anstrengende ved andre mennesker, er ... når de taler grimt om andre og kommer med ondskabsfuld sladder. Det er jeg megaallergisk overfor. Og man kan endda selv blive fanget ind i det, hvis man giver dem ret i noget. Det får jeg en dårlig smag i munden af. Man bliver ikke bedre selv af at gøre andre folk dårlige.
Jeg vil gerne af med min dårlige vane, som er ... at jeg lige kommer til at ryge nogle cigaretter, når jeg er i festligt lag og får nogle glas vin. Det har jeg gjort siden gymnasiet. Men det går altså ikke, for jeg får hovedpine, og min stemme kan ikke tåle det. Det er svært for mig ikke at komme til at kæderyge, når der er cigaretter i nærheden og fest.
