Det er en skelsættende begivenhed at blive mor.

Det kan 'Afdeling Q'-skuespilleren Johanne Louise Schmidt skrive under på. For da hun og kæresten gennem ti år – skuespillerkollegaen Thomas Hwan – ventede deres i dag femårige Allie, gik noget livsændrende op for hende.

»Da jeg fik min datter, blev det klart for mig, at jeg altid har lidt af angst, men det kommer til udtryk på forskellige måder,« fortæller den 38-årige skuespillerinde i Hendes Verden.

»Jeg havde ikke lært hjemmefra at deale med svære følelser, så i mange år drak jeg mig fuld, og byturene var min ventil. Jeg var ikke bevidst om, at det nok handlede om et ønske om kontrol. Festerne var angstdæmpende, og det var min måde at komme væk fra angsten og nervøsiteten. Når jeg drak, kunne jeg være mig selv.«

Skuespillerparret Johanne Louise Schmidt og Thomas Hwan. Her ses parret, da førstnævnte modtog Ove Sprogøe Prisen i 2016 og ventede parrets i dag femårige datter Allie.
Skuespillerparret Johanne Louise Schmidt og Thomas Hwan. Her ses parret, da førstnævnte modtog Ove Sprogøe Prisen i 2016 og ventede parrets i dag femårige datter Allie. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Da Johanne Louise Schmidt blev mor, fandt hun ud af, at hun ikke kunne opretholde sit behov for kontrol, når det meste foregår på et lille barns præmisser.

Derfor kalder hun datteren »den største gave«, for Allie har lært hende at håndtere de svære følelser i stedet for at flygte fra dem.

Samme livsændrende oplevelse var det for Johanne Louise Schmidts kæreste at blive far.

Thomas Hwan erstattede nemlig også de vilde byture med en indre ro, da datteren Allie kom til verden.

»Jeg er faldet til ro, for jeg har vir­kelig været meget rastløs, både med at gå i byen og med at arbejde. Så det har været en 180 graders ven­ding for mig at få et barn,« fortalte den 39-årige 'Bedrag'-skuespiller til Billed-Bladet tilbage i 2019.

Skuespiller Johanne Louise Schmidt
Skuespiller Johanne Louise Schmidt Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Johanne Louise Schmidt er fastansat skuespiller på Det Kongelige Teater, og mange vil formentligt genkende hende som politisekretæren Rose i de tidligere 'Afdeling Q'-film.

Snart kan hun også ses i rollen som statsminister i fjerde sæson af DR-serien 'Borgen'.

Thomas Hwan er formentligt mest kendt for sin hovedrolle i tv-serien 'Bedrag', som han blev nomineret til en Robert for. Han har desuden kunnet ses i tv-serier som 'Fantomforhold', 'Kastanjemanden' og 'Limboland'.

Johanne Louise Schmidt og Thomas Hwan har dannet par i ti år og bor i dag sammen på Amager med deres femårige datter Allie.