Det har enorm betydning for Jerusalems religiøse indbyggere, at præsident Trump har valgt side og vil placere den amerikanske ambassade der frem for i Tel Aviv.
At præsident Donald Trump vil flytte ambassaden har stor symbolsk betydning. For det betyder, at Trump, og dermed vesten, har delt stridens æble. Og det er sket til fordel for israelerne.
Israels krav om at få Jerusalem som hovedstad i en eventuel to-statsløsning mellem dem selv og palæstinenserne er blevet imødegået af Trump. Han har valgt at flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til byen, der lever af sine fortællinger.
Palæstinenserne har ellers i mange år også gjort krav på byen som hovedstad, som for dem indeholder lige så meget historie, som den gør for jøderne.
Den hellige stad eller Fredens By, som navnet kan oversættes til, ligger mellem Middelhavet og Det Døde Hav. Den har i årtusinder opbygget fortællinger, som er essentielle for de tre store monoteistiske religioner – jødedommen, kristendommen og islam.
Her er grædemuren, hvor jøderne beder. Her er tempelpladsen med moskeer, hvor muslimerne beder fredagsbøn i retning mod Mekka. Her er Gravkirken, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og genopstod.
Hver eneste sten har en betydning for nogen og ofte forskellig betydning for forskellige mennesker. Der er flere årtusinders historie knyttet til alt, og derfor kan en sten ikke vendes og et hus ikke bygges, uden det skaber konflikter. For i Jerusalem er al politik symbolpolitik.
Efter 2. Verdenskrig havde vesten dårlig samvittighed overfor jøderne på grund af holocaust, og tildelte dem derfor et land, Israel. Landet skulle ligge i Palæstina, som i forvejen var befolket af arabere. Israelerne fik dele af landet, som ikke omfattede Jerusalem. Byen valgte de at tage under seksdageskrigen i 1967, hvor de udråbte den til Israels hovedstad. I dag er to tredjedele af befolkningen israelere og resten palæstinensere.
Palæstinenserne, hvoraf de fleste er muslimer, bor i den østlige del af byen. Her er mange helligdomme, som er vigtige for alle tre religioner. Den vestlige del er næsten udelukkende beboet af jøder og ganske få kristne. Her er der ikke mange helligdomme.
Det betyder, at de to folkeslag kæmper om det samme lille område i byen. Området hvor Abraham skulle ofre sin søn Isak i kristen og jødisk tro og samme søn med et andet navn, Ismail, i muslimsk. Området hvor Jesus bar sit kors til Golgata. Og området profeten Muhammed besøgte på sin himmelfærd.
Jerusalem er indbegrebet af religiøse fortællinger for både kristne, jøder og muslimer. Byen er som at gå rundt i Biblen, Koranen eller Toraen for de troende. Det er et erindringssted.
Derfor vil ingen af befolkningsgrupperne opgive den. Den israelske leder Benjamin Netanyahu vil koble byen sammen med den israelske bosættelse Ma'ale Adumim og på den måde splitte den palæstinensiske stat på midten. Det er den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas ikke tilfreds med.
Begge parter mener, de har ret til byen. Begge parter har et historisk fundament for at mene, de har mest ret. Måske har de begge ret. Måske har ingen.
Intet lille slag kan udkæmpes i Jerusalem, uden at det handler om tro og ideologier. I Jerusalem er al politik symbolpolitik. Derfor er alle konflikter store konflikter, fordi de bunder i flere tusind års historie.
