Et halvt år efter, at hollandske Estavana Polman blev mor til en datter, er Team Esbjergs håndboldstjerne allerede tæt på topformen igen.

Kan man være professionel håndboldspiller og nybagt mor på samme tid? Ifølge Estavana Polman er svaret et klokkeklart 'ja'. Men prioriteterne i den hollandske håndboldstjernes liv er blevet ændret.

Estavana Polman har på rekordtid gjort comeback, efter hun i slutningen af juni fødte sit og kæresten Rafael van der Vaarts første barn, datteren Jesslyn. Blot to måneder efter fødslen var 25-årige Polman med i Team Esbjergs trup til ligapremieren, og i september var hun tilbage på det succesfulde hollandske landshold. Og nu er hun for alvor ved at finde topformen i den danske liga, hvor Polman ligner en spiller, der er klar til at gøre Esbjerg til en seriøs titelkandidat.

Det sker altså på trods af, at håndbolden nu er gledet - lidt - i baggrunden.

»Før valgte jeg normalt, hvad der var bedst for mig, men nu handler alt om hende. Det er sådan, det skal være. Men selvfølgelig er jeg stadig en håndboldspiller, og hvis jeg vil være god, kan jeg sagtens blive det som mor. Men hvis der sker noget, er den lille pige vigtigst,« siger Estavana Polman.

Siden 2013 har elitespilleren været en del af truppen hos Team Esbjerg, mens hendes kæreste og faren til hendes barn, Rafael van der Vaart, spiller for FC Midtjylland.

Hun fortæller, at det er en gave fra oven, at de to blev forældre. Hun har altid ønsket at blive en ung mor, derfor er hun lykkelig, selv om det har krævet ofre i karrieren.

»Jeg var 12 uger henne, da jeg spillede EM-finale. Det kunne jeg, fordi jeg havde en dejlig graviditet, og det hele gik godt. Jeg kunne senere dog ikke træne så meget, fordi min krop sagde stop. Det var perfekt timing. Det var perfekt, fordi jeg fik en pause. For at være ærlig, savnede jeg slet ikke håndbold. Det var godt for mig som håndboldspiller og person at få en pause, men jeg følte mig ked af det på klubbens vegne,« fortæller Estavana Polman.

Efter hun havde født, gik hendes tid med at amme, kigge på Jesslyn og gå ture med barnevognen. Tempoet var aldeles anderledes, end hvad Polman var vant til.

»At blive mor er det bedste i hele verden. Mange havde sagt det til mig, men jeg skulle opleve det selv, før jeg kunne forstå det. Det er ikke nemt, og der er ingen bog, der fortæller, hvordan man gør i alle situationer, men jeg får så meget kærlighed. Det er min helt egen lille stjerne, det er helt fantastisk,« siger Estavana Polman.

I begyndelsen tænkte hun kun på sin nyfødte datter, og hun havde derfor ikke sat et mål for, hvornår hun ville trække Esbjerg-trøjen på igen. Men en dag ændrede det sig.

»Seks uger efter jeg havde født, stoppede jeg med at amme, og i det øjeblik tænkte jeg: 'Nu vil jeg gerne tilbage hurtigt, men også godt'. Jeg skulle være mentalt klar for at kunne komme tilbage.«

»Jeg havde en god fødsel. Det hele handler om det. Jeg havde ingen sting eller noget. Jeg hyrede en personlig træner, hvor vi trænede tre gange om dagen i to uger. Så gik det rigtig hurtigt. Det er ikke kun muskler, man skal træne, det er også kvindeting. Den personlige træner gjorde det godt, og efter det kunne jeg komme tilbage til mit hold,« forklarer hun.

Foto: BJORN LARSSON ROSVALL
Vis mere

Mens hun svedte i crossfitlokalet, løftede tunge vægte og sled på romaskinen, passede hendes mor lille Jesslyn. Hendes mor flyttede fra Holland til Esbjerg for at hjælpe de nybagte forældre og støtte Estavana Polman i sit comeback.

»Min mor var her de første tre måneder, hvor hun hjalp mig. Det var fantastisk. Man kan ikke få en bedre hjælp end sin mor. Hun ved lige præcis, hvad man skal gøre. Hun var en stor hjælp, så jeg kunne fokusere på at komme tilbage.«

Siden september har hun spillet ni kampe for Team Esbjerg, men hun har knoklet mere end normalt. Kroppen og formen er endnu ikke, som den tidligere har været, hvilket kan være frustrerende for en kvinde med kæmpe ambitioner.

»Det tager tid, før man er helt på plads, men jeg træner hårdt hver dag. Det tager tid, men jeg er glad for, at jeg er med. Nogle gange har jeg ting, som jeg gerne vil udføre på banen, men som min krop ikke kan gøre endnu. Bevægelserne og hastigheden mangler jeg nogle gange. Nogle dage er det der i 10 minutter, men jeg skal være stabil igen. Jeg er på rette vej, og jeg har det godt, og det er det vigtigste,« siger Estavana Polman.

I den tid, hun bruger på banen og til træning, er der ikke tid til at være mor. En babysitter passer på Jesslyn, men hun fortæller, at det faktisk kun handler om få timer på en dag.

»I begyndelsen var det svært. I begyndelsen ville jeg ikke være væk fra hende mere end 10 minutter. Men det er konsekvensen. Jeg er dog kun væk i to timer. At være håndboldspiller er ikke et job, som min mor for eksempel havde. Hun var væk fra otte om morgenen til fem om aftenen,« siger Polman.

»Jeg tager ikke Jesslyn med til træning. Når jeg træner, så træner jeg. Jeg vil gerne have de to timer fuldstændig for mig selv. Det er mit arbejde og min passion. Vi har klare regler om, at når vi træner, så træner vi. Jeg ville heller ikke have det godt, hvis jeg hørte min lille pige græde, mens jeg trænede. Jeg har et ansvar over for min klub.«

Estavana Polman er ikke den første mor i klubben, og derfor er der regler for babyer i hallen. Til kampene er de dog velkomne, og derfor tager kæresten, Rafael van der Vaart, nogle gange Jesslyn med, når mor spiller. Selv om den 34-årige fodboldspiller i forvejen har en søn på 11 år fra et tidligere forhold, har han dog også lidt at skulle lære.

»Vi gør det godt sammen. Det siger alle forældre sikkert,« siger hun grinende.

»Han er en god far, og han gør alt, hvad han kan for sin lille pige og sin dreng. Men det er lang tid siden, han prøvede det sidst, så han har også skullet tilbage i det. Vi hjælper hinanden, når vi kan - når jeg skal noget og omvendt. Vi gør det godt sammen. Vi gør alt sammen.«.