Den kendte radiovært Peter Falktoft ’springer ud’… som vært til den store udspringsevent Red Bull Cliff Diving.

Det sker den 26. august, hvor Operaen i København lægger baggrund til udspringskonkurrencen i Københavns Havn.

Her kan tilskuerne følge verdens bedste springere kaste sig ud i akrobatiske spring ned i vandet fra den 27 meter høje rampe.

Det er tredje gang, at København danner ramme om udspringskonkurrencen, som også indtog hovedstaden i 2015 og 2016.

Peter Falktoft, som er kendt fra radioprogrammet Monte Carlo, som huserede på P3 fra 2012 og 2014, var også vært for Red Bull Cliff Diving i 2016.

Han kalder dét at stå på den 27 meter høje udspringsrampe som noget af det mest frygtindgydende, han har prøvet i sit liv.

Red Bull Cliff Diving i København markerer det femte stop i Red Bull Cliff Diving World Series, der lagde ud i Texas med en overraskende sejr til Kris Kolanus, der aldrig tidligere har stået øverst på podiet i Red Bull Cliff Diving-historien.