Så fes gassen ud af ballonen.
Efter vilde prisstigninger på boligmarkedet under coronaen må husejerne sande, at festen ser ud til at være forbi i denne omgang.
Huspriserne er dykket med hele 2,3 procent på en enkelt måned. Det viser tal fra Home og Danske Bank.
Det er en besk cocktail af stigende renter, rekordhøj inflation, et øget boligudbud og færre fremvisninger, der tvinger priserne ned. Særligt i de dyre områder som Region Hovedstaden og Region Midtjylland, hvor priserne ifølge Homes tal er raslet ned med henholdsvis 4,3 procent og 4,7 procent fra april til maj.
»Efter nogle måneders pres på boligmarkedet var det forventeligt, at priserne, der ellers har holdt stand på baggrund af en vis reaktionstid i markedet og et relativt lille udbud af boliger til salg, ville blive ramt,« siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Han tilføjer.
»Det er en logisk følge af færre fremvisninger og færre handler, og senest viser Boligsidens udbudstal, at der er kommet markant flere boliger til salg siden marts.«
Omvendt holdt ejerlejlighedsmarkedet stand med en stigning 0,8 procent i salgspriserne fra april til maj, selvom antallet af handler tog et markant dyk i denne periode.
Henrik Hauthorn Jensen understreger, at de nye tal bør tolkes med en vis forsigtighed, da der er usikkerhed forbundet med at se isoleret på enkelte måneder.
»De kommende måneder må vise, om det er en blivende tendens med faldende priser. Danskerne har stadig lyst til at købe bolig, men deres forudsætninger er blevet udhulet af omstændighederne – ikke mindst førstegangskøberne har det svært, da de ikke har opsparet en friværdi, de kan flytte med til et nyt hjem,« siger han.
Boligkøberne fik det fredag endnu sværere. Her sendte realkreditkæmpen Realkredit Danmark nemlig et fastforrentet 30-årigt boliglån med en rente på fire procent på markedet.
Så høj har renten ikke været siden 2012, og for bare halvandet år siden hed renten 0,5 procent.
De voldsomme rentestigninger kommer til at gøre ondt på boligkøberne.
De stigende renter og de øgede udgifter til alt fra benzin til smør betyder nemlig, at det er blevet sværere at blive kreditgodkendt til et boligkøb.
»Samtidig vil der også være en adfærdseffekt, hvor potentielle boligkøbere ikke vil være lige så villige til at strække sig på prisen – og nok gerne vil have et prisnedslag igennem som kompensation for de højere finansieringsomkostninger,« lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Før boligejerne går i panik over de aktuelt faldende priser, er det værd at bemærke, at huspriserne de seneste 12 måneder er steget 4,6 procent.
Desuden har de økonomiske vismænd netop udgivet en ny prognose for det danske boligmarked. Her lyder forventningen, at huspriserne samlet set vil stige med 4,5 procent i år for derefter at tage et lille dyk på 0,8 procent i 2023.
Derefter forventer vismændene, at boligpriserne vil stige med gennemsnitligt tre procent om året frem mod 2030.
Det betyder ifølge beregninger fra Nordea, at et gennemsnitligt hus, der i 2021 kostede 2.282.000 kroner, vil kunne sælges for 3.021.000 i 2030.
»Det er flotte tal, som vismændene serverer i deres nye husprisprognose, og boligejerne kan være godt tilfredse, hvis prognosen viser sig at holde stik,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
