Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
En klimasviner uden sidestykke.
Ekstra flyvninger, spritnye stadions og enorme investeringer i infrastruktur gør VM-slutrunden i Qatar historisk af andre grunde end det stordiskuterede lavpunkt i forhold de værdier og menneskerettighedskrænkelser, ørkenstaten er bannerfører for.
Siden dag ét har VM 2022 været udskældt kloden over af politiske grunde, men én ting har været et langt mindre samtaleemne – klimaaftrykket.
»Vi har al grund til at tro, at det er den værste slutrunde nogensinde ud fra dette aspekt,« siger Steen Vallentin, lektor og leder ved CBS Sustainability til B.T.
»Der bliver bygget infrastruktur, som verden ikke har brug for, midt ude i en ørken, for at gennemføre en kæmpestor sportsbegivenhed. Det er det rene og skære vanvid.«
Ifølge FIFAs egen opgørelse vil slutrunden i Qatar udlede 3,631 millioner tons såkaldte CO₂-ækvivalenter, hvilket er en del mere end eksempelvis VM i Sydafrika i 2010 (2,753 millioner), Brasilien i 2014 (2,7 millioner) eller Rusland i 2018 (2,167 millioner).
Men spørger man Steen Vallentin, er der et vigtigt aspekt at have for øje i forhold til, hvor meget de her stadionbyggerier udleder. Nemlig den fremtidige brug af dem.
Syv af slutrundens otte stationer er opført på grund af VM-slutrunden, mens det sidste er blevet moderniseret. Den ene arena ved navn 974 skal pilles ned igen efter VM. Ud fra devisen om, at det skulle være bæredygtigt.
Ser man på landets demografi, størrelse og befolkningsantal »skriger det til himlen,« siger Steen Vallentin.
»Ud over de menneskerettighedsaspekter, hvor mange er døde i forbindelse med opførslen af infrastrukturen til slutrunden, så giver det ingen mening overhovedet at bygge infrastruktur til verdens største begivenhed hvor befolkningsgrundlaget er så ringe.«
Ifølge CIA World Factbook er Qatar verdens 143. mest befolkede land med godt 2,5 millioner indbyggere.
»Man bygger infrastruktur fra bunden et sted, hvor der ikke er belæg for at bruge det på en meningsfuld måde fremadrettet,« mener han.
I forbindelse med byggerierne har Qatar også investeret massivt i infrastruktur, som muliggør adgangen til stadionbyggerierne i ørkenen.
Stadioner, der i øvrigt har en gennemsnitlig kapacitet på mere end 48.000 siddepladser, hvilket er mere end Parken.
Det skal nævnes, at Qatar skal være vært for Asian Cup i 2023 – som for os svarer til en EM-slutrunde.
Men Steen Vallentin frygter, at man i fremtiden vil se billeder som dem i Brasilien, hvor infrastruktur fra OL i 2016 står hen og forfalder.
Også selvom man i Qatars tilfælde piller Stadion 974 ned igen for at gøre det mere bæredygtigt.
»Det er greenwashing at påstå at et stadion bygget på denne måde og under disse omstændigheder er bæredygtigt,« fastslår han.
»Det er muligt at man, hvad angår brug af materialer, kan bygge mere bæredygtigt nu end for 10 eller 20 år siden, men at bygge infrastruktur til verdens næststørste sportsbegivenhed i et land med en befolkning, der svarer til halvdelen af Danmarks – og hvoraf næsten 90 % i øvrigt er immigrantarbejdere … Det har ikke noget med bæredygtighed at gøre.«
»Hertil kommer den enorme sociale slagside med arbejdsulykker og menneskerettighedskrænkelser. Slutrunden er heller ikke økonomisk bæredygtig, men det betyder ikke så meget, når dem der afholder den har bundløse lommer.«
Og nu tilbage til det med flyvningerne.
For priserne i forbindelse med slutrunden er eksploderet så voldsomt, at mange tilskuere ikke har råd til at opholde sig i Qatar i længere tid af gangen.
Derfor ser vi en tendens til, at folk i højere grad flyver hurtigt ind og ud af landet. Derfor er der indsat 168 ekstra daglige flyvninger fra Qatar under VM, hvilket selvsagt bidrager til klimaaftrykket.
Derudover er der bygget klimaanlæg på samtlige af de otte stadioner i et land, som udleder mest i verden pr. indbygger, på den såkaldte Earth Overshoot Day-skala.
Begrebet dækker over dagen på året, hvor jordens befolkning har forbrugt den mængde ressourcer, kloden kan gendanne på et år. Udledte samtlige af klodens lande ligeså meget som Qatar, ville den dag allerede falde 10. februar.
Det er tidligere end for noget andet land i verden. Til sammenligning ligger Danmarks dato 28. marts – og vi er endda også en af de større klimaskurke.
»At holde en bæredygtig slutrunde i verdens mindst bæredygtige land? Man finder intet mindre bæredygtigt sted end Qatar,« siger Steen Vallentin.
På en måned har slutrunden udledt mere end 27 afrikanske lande gjorde det i hele 2020.
»Både af økonomiske og klimamæssige grunde forestiller jeg mig, at man i højere grad kommer til at afholde slutrunder og store begivenheder som for eksempel OL med et større fokus på at afholde det steder, hvor faciliteterne allerede er på plads,« siger Steen Vallentin.
»For at holde det økonomisk bæredygtigt er der en tendens til, at man lader lande holde det i samarbejder, så man kan deles om faciliteter og udgifter.«
Det var eksempelvis det, der skete under EM-slutrunden i fjor.
Slutrunden løber af stablen fra 20. november 18. december.
