Glen Riddersholm skal aldrig på Twitter., han har svært ved at svare på, hvad han kan lide ved FCK-træner Ståle Solbakken, og han synes, det er pjattet at spørge om, hvem der er den bedste træner i Superligaen.

BTs sportchef, Benjamin Munk Lund, er taget til Aarhus for at stille en lang række spørgsmål til AGF-chefen, der i aften kan sende klubben i pokalfinalen for første gang i 20 år. Her er hans svar:

Hvorfor kom du ikke til udlandet?

»Fordi jeg ikke så det rigtige projekt på den lange bane. Der var nogle attraktive muligheder blandt andet økonomisk, men økonomi har ikke drevet mig. Det har ambitionen om at udvikle mit træner- og lederskab, og da AGF meldte sig på banen, var det et naturligt link for mig at få et langt større pres på mig som træner, end det jeg havde prøvet i Midtjylland, hvor der selvfølgelig var pres, men hvor jeg også var i trygge og vante rammer.«

Hvad er dit motto?

»Forruden er større end bakspejlet.«

Og det forstår du hvordan?

»At vi er omgivet af utrolig mange følelser, hvor vi ofte kigger bagud. Men jeg er nødt til at holde følelser og fakta adskilt og kigge på, hvad kan vi kan bruge en kamp til at komme videre til den næste. Og da er det altid bedst at kigge fremad. Jeg har også et andet motto: I medgang er problemer detaljer, i modgang er detaljer problemer.«

Hvem er den bedste spiller, du har trænet?

»Ja.... det er svært. Jeg vil helst pille en ud i hver kæde, men når jeg skal lave en samlet, så vil jeg altså nævne to, selv om der er mange. Den ene er som u-landstræner, hvor jeg på talentniveauet trænede Christian Eriksen. På seniorniveau vil jeg sige Petter Andersson.«

Inspiration til AGF-spillerne.
Inspiration til AGF-spillerne. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Mange vil nok være overrasket over, at du ikke nævnte Pione Sisto der?

»Jamen, ham kategoriserer jeg ind i talentdelen, og han er helt fantastisk og vil ligge højt på en top fem hos mig, måske nummer tre , og han er et outstanding talent, men når jeg skal vælge, må jeg sige Christian Eriksen. Han har en gennemslagskraft både nationalt og international, som gør, at det falder ud til ham.«

Kan du i bund og grund godt lide Ståle Solbakken?

»Det er svært at svare på, for jeg kender ham ikke som menneske. Og jeg har altid den største respekt for mennesket bag udøveren eller træneren. Og da jeg ikke kender ham, er det svært. Men jeg synes, at det er en fin duel, og det var dejligt at blive bekræftet i som træner for Superligens daværende nummer 10, da nummer ét (FC København, red.) var på besøg her i Aarhus, at han havde et behov for at puste sig op. Det, syntes jeg, var fedt, fordi det vidner om, at der er en duel, som jeg lige nu ikke føler, at jeg helt kan duellere på, men jeg vil forsøge, om jeg over tid med AGF kan nå derop. Ellers bliver det, hvis jeg en dag rejser fra ligaen og en dag vender tilbage.«

Er det sjovt at have den duel?

»Jeg har ikke noget imod den. Altså jeg siger det sådan, at den er med til at gøre mig bedre. For hvad driver folk, der gerne vil være bedst? Det er, at man har nogle at måle sig op imod. Selvfølgelig er forudsætningerne, som vi hver især arbejder under helt usammenlignelige, men drivkraften i at ville være bedst og løfte overliggeren, der er han rar at have at måle sig op imod, uden at det skal blive på et personligt niveau.«

Siger du dermed, at du egentlig mener, at han er den bedste?

»Nej.«

Men han er bare i den største klub for det største hold?

»Ja, og der må målet for mig være, at jeg hele tiden forsøger at gøre livet svært for ham, at jeg forsøger at duellere med ham på et andet niveau, om det så er trænerfagligt eller i udvikling af egne spillere. Altså niveauer, hvor det ikke nødvendigvis handler om økonomi. Det er fedt for mig at arbejde på at udfordre de stærkeste. Det er en drivkraft for mig. Fordi jeg ikke kan lide middelmådighed, og fordi jeg altid stræber efter at være den bedste på det niveau, hvor jeg kan måle mig på, så ja, der bruger jeg ham - og alle mine andre kollegaer.«

Første dag i AGF.
Første dag i AGF. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Solbakken var ikke den bedste, hvem er så det?

»Det er et ledende spørgsmål. Hvem er bedst? Det er den træner, der formår at være den bedste udgave af sig selv i den kontekst, hvor han arbejder. Derfor er det et pjattet spørgsmål, fordi det er uforligneligt med at give et propert svar, så bliver det for de fans, som godt vil dvæle i, at jeg synes, jeg er den bedste. For i forhold til hvad? Men jeg tror, at alle på dette niveau har en følelse af, at de gerne vil være de bedste, og jeg føler, at jeg er en af de bedste.«

Det var et godt svar på et pjattet spørgsmål.

»Tak.«

Hvad læser du?

»Jeg læser enten selvbiografier af politisk eller ledelsesmæssig karakter eller om psykolog eller præstationsledelse. Lige nu læser jeg om Joachim Löw og en bog om sportens største ledere. Men to af de bøger, der har sat sig stærkest, er en, der hedder ’Emotionel Intelligens’, som, jeg tror, er et meget vigtigt begreb, hvis man skal være superligatræner. Og så er det bogen ’Det faderløse samfund’ af Henrik Jensen. Og den sidste er biografien om Mourinho.«

For ham kan du godt lide, altså Mourinho?

»Ham kan jeg også godt lide.«

Men synes du ikke nogle gange, at hans hold spiller forfærdelig fodbold?

»Jo, men jeg har alligevel stor respekt for, at man med det største pres og de bedste spillere i så mange forskellige kulturer, som han har været i, har vundet mesterskaber og Champions League. Så er det ikke kun, fordi man er hård og usympatisk. For man kan ikke skabe følgeskab og vinde noget, hvis man ikke har en grad af et sympatisk væsen bag den facade, han også har. Men ja, jeg synes, at han har været for meget i den sidste periode i Chelesa, og det er ikke noget, jeg sammenligner mig med, eller gerne vil leve op til. Jeg kigger måske mest på hans triumfer med Porto, i hans første periode i Chelsea og for Inter. Fra Real Madrid blev det for meget fnidder-fnadder, hvor jeg blev mere nysgerrig på andre trænertyper som Jürgen Klopp og Pep Guardiola.«

Betyder det ikke noget for dig, hvordan man vinder? Jeg tænker på, når Mourinho med sit Chelsea-hold kom til Camp Nou bare for at ødelægge en fodboldkamp, kunne du så godt fascineres af det?

»Ja, jeg kan godt lade mig fascinere af, at man som cheftræner for Inter kan få Samuel Eto’o til at spille back og vinde Champions League. Det kræver en dygtig leder og pædagog at få en individualist, der kun ser sig selv som målscorer, overbevist om, at han skal ligge dernede i holdets tjeneste. Det er fascinerende. Det betyder ikke, at det er en fodboldstil, jeg jagter. Men ledelsesmæssigt er det fascinerende. For trænerjob handler om at få folk til at arbejde i holdets tjeneste.«

Guld med FCM.
Guld med FCM. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Hvordan har du det med at se dig selv på tv?

»Det har jeg det ikke godt med. I nogle sammenhænge føler jeg, at jeg bliver misforstået. Måske fordi min passion og energi bliver misfortolket. Og det er jeg ærgerlig over. Jeg vil gerne opfattes autentisk, fordi det altid har været vigtigt for mig at optræde ærligt, men jeg synes også, at den ærlighed nogle gange er blevet misbrugt til at karikere et billede af, at jeg forsøger at iscenesætte mig selv. Det har aldrig været tanken, men indimellem, griber den her enorme passion og følelserne mig. Det arbejder jeg på at blive bedre til at kontrollere. Men det ærgrer mig, at man ikke har et mere nuanceret billede af det, for man kan ikke præstere på det niveau i så lang tid, som jeg har gjort, hvis ikke der er faglighed og kvalifikationer bag. Men jeg har selv sat mig i situationer, hvor jeg kunne blive misforstået, og det må jeg jo så rette op på i fremtiden.«

Hvordan har din kone det med at se dig?

»Okay, tror jeg, for hun kender mig jo.«

Og hun kan godt kende dig i fjernsynet?

»Ja, som træneren Glen. Jeg er meget anderledes som ven og privatmenneske end på mit arbejde. Det er jeg i hvert fald blevet med alderen. Jeg kan nemmere lægge det hele fra mig nu, når jeg kommer hjem. Sådan har det egentlig været, efter jeg blev superligatræner. Det var værre før, hvor jeg kunne være helt manisk og ikke kunne slippe det. Nu har jeg opnået noget, det havde jeg ikke før.«

Hvad er din dårligste vane?

»Personligt at jeg ikke får dyrket det motion, jeg gerne vil, fordi jeg arbejder for meget.«

Løber du ikke selv med på banen?

»Nej, for jeg er fodboldtræner. Jeg er ikke spillende træner.«

Hvad med telefonen, kan du finde ud af at slukke den?

»Øh... ikke godt nok. Jeg ville gerne, at jeg kunne noget mere.«

Hvornår skal du på Twitter?

»Aldrig.«

Hvorfor ikke?

»Fordi jeg er så nysgerrig, så det gør bare, at jeg får involveret mig i nogle situationer, som jeg ikke skal. Jeg er på Facebook, og jeg har så ofte lyst til at involvere mig i debatter og diskussioner, men jeg er nødt til at passe på, for der er ikke mange, der kan skelne mellem privatmennesket og arbejdsmennesket, og derfor er jeg nødt til at holde mig ude af det, fordi der foregår så himmelråbende mange mærkelige ting i dansk fodbold, som jeg har lyst til at mene noget om, men det kan jeg ikke, for de gange, jeg har åbnet munden, rammer det mig som en boomerang, fordi der ikke er højt nok til loftet i dansk kultur. Ganske enkelt.«

Hvad er den bedste sms, du har fået?

»Der er rigtig mange. Jeg vil nævne to. Én lunede meget. Den var fra en udenlandsk spiller, jeg fortæller ikke hans navn, som, efter at FCM kom i gruppespillet i Europa League, skrev, at ’det her, det er også din fortjeneste’. Det, synes jeg, var flot og stort af en spiller, jeg ikke havde arbejdet ret længe med. Det lunede fodboldfagligt og menneskeligt. En anden sms, som jeg er glad for, var fra en spiller, som jeg har kendt, fra han var 14 år, og som jeg bevidst har givet rigtig meget modgang. Det er Jonas Lössl, som jeg har sat af to gange på førsteholdet i FC Midtjylland, givet ham den modgang, der skulle til. Da han et halvt års tid inde i sit ophold i Frankrig skrev til mig: ’Hvor er jeg glad for al den modgang, du har givet mig, uden den havde jeg ikke kunnet klare mig hernede’. Det er jo en, som er stærk, fordi det beviser, at det, jeg tror på, kan gavne sig for spilleren over tid. Jeg er stolt over, hvor mange af mine spillere fra Midtjylland, der klarer sig i udlandet og ikke kommer hjem med halen mellem benene. Det er altså drenge, der kan klare sig derude. Mine værdier er ikke kun bløde, de handler også om krav og konsekvens, og jeg er stolt over at se, at de virker.«

Hvad gør dig vred?

»Når man udtaler sig om noget, man ikke har sat sig godt nok ind i.«

Solbakken vs. Riddersholm, FCK vs. AGF.
Solbakken vs. Riddersholm, FCK vs. AGF. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Sker det tit?

»Ja.«

Og det er journalisterne?

»Det behøver det ikke kun at være. Det kan også være folk i næromgivelser, der rammes af en akut følelse og giver udtryk for den. Det er ikke noget, jeg bryder mig om.«

Er der noget, du er bange for her i verden?

»Nej. Intet. Jo, jeg er bange for at miste mine børn, før jeg selv går bort. At der sker min familie noget. Men som fodboldtræner er der intet, jeg er bange for. Jeg er ikke bange for at komme under pres eller for at blive fyret. Jeg er ikke bange for noget som helst. Jeg er ikke bange for konfrontationer.«

Hvad er den højeste placering, AGF kommer til at opnå under dig?

»Hvis man tager de to og et halvt år, jeg har skrevet under for, vil det være en succes at komme i top seks.«