En operation i foden har taget en uventet og slem drejning.
Den tidligere Manchester United-træner og nuværende Østrig-træner Ralf Rangnick kommer ikke til at være til stede i den nærmeste fremtid.
Ifølge Bild er han nemlig fortsat indlagt på hospitalet efter i sidste uge at være blevet opereret i foden.
Det er ikke selve operationen han er indlagt med, men han har pådraget sig en grim bakterieinfektion og hans tilstand er forværret.
Infektionen betyder, at hospitalspersonalet har besluttet sig for at holde fodboldtræneren indlagt i hvert fald frem til næste uge.
Selvom Ralf Rangnick er indlagt i nogle dage endnu, så forventer Det Østrigske Fodboldforbund, at han er klar til den første af de to VM-kvalifikationskampe den 9. oktober.