FC Midtjyllands 5-1-sejr på var ikke det eneste overfald, der skete i Hobro fredag aften. En kvindelig kontrollør blev således tildelt slag og spark af en gruppe tilhængere fra udebaneafsnittet.

Det bekræfter Hobros sikkerhedschef, Søren Christensen, over for Ekstra Bladet mandag aften.

- Det, vi ved og kan se på videoovervågningen, er, at hun opholder sig på tribunen og er i dialog med et par tilskuere, som hænger på et hegn. Det er egentlig en god snak, og man kan se på tv-billederne, at der er smil på læben, siger Søren Christensen.

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk

- Men så opstår der pludselig noget tumult i baggrunden, og så går det hele stærkt. Der sker nogle ting, og hun bliver trykket ned og får nogle slag og spark.

Oprykkerklubbens sikkerhedschef har mandag overleveret videomaterialet til politiet, og man håber, at synderne bliver stillet til ansvar for det umotiverede overfald.

Den kvindelige kontrollør blev efterfølgende undersøgt på skadestuen for sine skader, og overfaldet har naturligvis påvirket hende, men hun er dog klar til at fortsætte i Hobro.