Er du også kommet til at elske 'Lilibet', Philip og alle de andre kronede hoveder fra Netflix' royale gigant-success, er der nedslående nyt.

Manden bag 'The Crown' - Peter Morgan - har nemlig en gang for alle slået fast, at der kun kommer fem sæsoner af krøniken om det britiske kongefamilie.

Seriens skaber bekræfter ifølge BBC, at der kun kommer to sæsoner mere af serien.

Dermed tager serien afsked med 'The Windsors' i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor det britiske monarki kæmper med eftervirkningerne af prinsesse Dianas død.

Prins Philip og dronning Elizabeth II anno 1952 og 2007.
Prins Philip og dronning Elizabeth II anno 1952 og 2007. Foto: AFP PHOTO/ The Royal Collection (L) and Fiona Hanson (R)
Vis mere

De seneste måneder er der også blevet spekuleret i, hvem der skal overtage rolle som dronning Elizabeth, når serien når frem til 90'erne og begyndelsen af 00'erne.

Det er netop blevet afsløret, at skuespillerinden Imelda Staunton kommer til at portrættere den ældre dronning Elizabeth.

»Jeg er fuldstændig henrykt over at bekræfte, at Imelda Staunton skal spille Hendes Majestæt Dronningen i den femte og sidste sæson, og hun vil bringe 'The Crown' ind i det 21. århundrede.«

»Nu, hvor vi er begyndt at arbejde med historierne til femte sæson, står det klart for mig, at det er et perfekt tidspunkt og sted at stoppe,« har Morgan også forklaret til BBC.

Imelda Staunton afløser Olivia Colman, som spiller den midaldrende Elizabeth i tredje og fjerde sæson.

Tredje sæson blev offentliggjort for få måneder siden, og fjerde sæson er under produktion.

Det bliver i den næstsidste sæson, at seerne bliver introduceret til Lady Diana Spencer, som bliver bragt til live igen af Emma Corrin.

Colman vandt en Golden Globe for sin fortolkning af dronningen.

Olivia Colman spiller dronning Elizabeth i tredje og fjerde sæson. (Arkivfoto)
Olivia Colman spiller dronning Elizabeth i tredje og fjerde sæson. (Arkivfoto) Foto: NEIL HALL
Vis mere

Hendes afløser, Imelda Staunton, er blandt andet kendt fra Harry Potter-filmene. Hun glæder sig til opgaven og siger til britiske medier, at hun selv er en stor fan af serien:

»Som skuespiller har det været en fornøjelse at se, hvordan både Claire Foy og Olivia Colman har bragt noget specielt og unikt til Peter Morgans manuskript.«

'The Crown' fik premiere på Netflix i 2016, og siden da har 73 millioner husstande streamet serien, som er blevet kaldt den dyreste tv-serien nogensinde.

Nyheden om, at den populære serie stopper, har affødt mange reaktioner på de sociale medier.