105 danske ansatte har mistet arbejdet hos medicinalkoncernen Lundbeck i den store fyringsrunde, som selskabet meldte ud i juni.

Det oplyser koncernen torsdag til finans.dk Dermed tegner de danske fyringer sig for mere end to tredjedele af de fyringer, som selskabet gennemførte.

Det oplyser Lundbecks topchef, Deborah Dunsire, til finans.dk.

»Fyringsrunden resulterede i, at 150 folk vil forlade selskabet globalt, hvor 105 er i Danmark,« siger hun.

Selv om fyringsrunden hos Lundbeck kommer midt i coronatiden, er det dog ikke umiddelbart den verdensomspændende pandemi, der ligger til grund for fyringerne.

Ifølge Lundbeck kommer fyringerne som konsekvens af en forældet forsknings- og udviklingsstrategi.

Koncerndirektøren for forskning og udvikling i Lundbeck, Johan Luthman, fortalte allerede i juni, da fyringsrunden blev annonceret, at fyringerne ikke skyldes spareplaner.

»Vi gør det ikke af finansielle årsager, men for selskabets fremtid,« fortalte han dengang til Jyllands-Posten.

Ifølge finans.dk vil Lundbech fremover blandt andet fokusere mere på nye områder inden for lægemidler til behandling af hjernesygdomme.