De danske roligans levede op til deres gemytlige ry efter EM-skuffelsen i Stuttgart søndag aften.

Trods den skuffende deling mod Slovenien opførte de danske fans sig pænt efter kampen, melder tysk politi.

»Vi er meget tilfredse med aftenens politioperation. I det store billede foregik alt i god rod og orden,« siger Michael Schorr fra Politihovedkvarteret i Stuttgart til B.T.

Ifølge pressemedarbejderen var der kun to egentlige episoder, som blev ført til bogs af myndighederne.

De danske fodboldfans i Stuttgart opførte sig ordentligt.
De danske fodboldfans i Stuttgart opførte sig ordentligt. Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»I det ene tilfælde var der et overfald indbyrdes mellem to danske fans. I det andet tilfælde blev der brugt ulovligt fyrværkeri – også af en dansk fan.«

Michael Schorr oplyser, at politiet nedskrev de involveredes navne, men at de ikke foretog anholdelser i sagerne.

Aftenens mest dramatiske optrin var ifølge politiet tre tilfælde af brud på flyveforbudszonen omkring stadion i Stuttgart.

Trods forbuddet opdagede politiet tre droner i luften. Myndighederne fandt frem til dronepiloterne, som nu kan imødese en sigtelse for at have forbrudt sig mod reglerne.

B.T.s sportschef undrer sig over reaktionen fra Victor Kristiansen, da han mødte pressen efter Danmarks 1-1-kamp mod Slovenien. Hør det i B.T.s EM-podcast her.

Andre læser også