Hvis du breder søgningen ud, når du kigger på hus, kan du få op til 80.000 kroner ekstra i råderum om året
Førstegangskøbere drømmer ofte om den perfekte beliggenhed, når de skal have hus og ligusterhæk - det kan f.eks. være en adresse i barndomskvarteret eller i en bydel, der ligger i cykelafstand til jobbet.
Men hvis der også skal være råd til at have et sjovt liv som villaejer, så kan det spille en stor rolle, om man vælger det ene postnummer frem for det andet.
En ny undersøgelse, som Nordea Kredit har foretaget, viser, at en familie kan hente op til 80.000 kroner ekstra i råderum om året blot ved at vælge en anden, nærliggende kommune.
»Førstegangskøbere kan med fordel overveje, om det ikke kunne være lige så fedt at bo i en anden kommune. Udsigten til at få flere tusinde kroner ekstra hver måned kan i hvert fald være en grund til at udvide søgningen lidt,« siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.
Der er i beregningerne taget hensyn til alle faste udgifter til huset i form af bolig- og kommuneskatter, vand, varme, el, renovation og almindelig vedligeholdelse.
Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt - det skal således dække familiens variable udgifter som mad, rengøringsmidler, personlig pleje, tandlæge, briller, ferier, gaver, aviser og TV-pakker, opsparing til større ting som cykler, TV, mobiltelefoner, computere osv.
6.600 kroner ekstra om måneden
Tager man eksempelvis udgangspunkt i en familie på to voksne og to børn, der ønsker at bo i et hus på 140 kvadratmeter tæt ved hovedstaden, så kan de øge det månedlige råderum med 6.600 kroner, hvis de bosætter sig i Herlev Kommune frem for Lyngby-Taarbæk Kommune. Det svarer til 79.299 kroner ekstra om året til forbrug - selv om afstanden til indre by er nogenlunde ens.
Samme billede gør sig gældende i andre dele af landet. Hvis en familie f.eks. skifter en bopæl fra Aarhus Kommune til nabokommunen Syddjurs, så vil de have 73.200 kroner ekstra i råderum om året. Og en familie, der rykker fra Aalborg Kommune til Vesthimmerland, vil have 50.400 kroner ekstra at gøre godt med på årsbasis.
Det er undersøgelsen forudsat, at huset finansieres med 80 procent fastforrentet realkreditlån og 15 procent banklån. Familien har desuden et billån på 200.000 kroner, der afdrages over 7 år, og de kører ca. 20.000 kilometer om året.
Det store prisspænd skyldes først og fremmest forskellen på kvadratmeterpriser, men det spiller også ind, at der er varierende kommuneskatter, grundskyld og ejendomsværdiskat samt forskellige priser for børnepasning.
Kan gøre en stor forskel
Det kan spille en væsentlig rolle i et familiebudget, at rådighedsbeløbet er et par tusinde kroner større om måneden, forklarer Lise Nytoft Bergmann:
»Det have betydning for, at man hele tiden føler, at der er lidt ekstra i hverdagen. At man er sikker på at komme på sommerferie hvert år, eller man kan vælge, hvilke fritidsaktiviteter man vil dyrke, uden at man hele tiden skal skele til budgettet,« siger boligøkonomen.
I takt med at boligpriserne er steget til uopnåelige højder i store dele af hovedstadsområdet, er mange børnefamilier blevet nødt at brede søgningen lidt ud, når de kigger efter hus, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
»Priserne er kommet op i et niveau, hvor der er nogle, der ikke kan være med. De begynder at orientere sig mod andre områder,« forklarer Lise Nytoft Bergmann.
Den tendens kan mærkes hos ejendomsmæglerne, heriblandt kæden EDC.
»Når vi kigger på, hvor salget er steget mest i år, så er det ude i udkanterne af S-togsnettet uden for København og i Region Sjælland. Hvis man f.eks. har 3,5 millioner kroner og kigger på bolig i København, så man måske få en tre- eller fireværelses lejlighed på små hundrede kvadratmeter. For de samme penge kan man jo få en pæn familievilla i Hillerød,« siger Jan Nordmann, der er kommunikationschef i EDC.
