Der bliver drukket fadbamser og frikadellerødvin til den store guldmedalje i Danmark. Sådan cirka 11,3 liter ren alkohol pr. person over 14 år. Dermed har danskerne et højere alkoholforbrug end f.eks. finnerne, serberne, bulgarerne og slovakerne. Sådan har det været i årevis. FNs verdenssundhedsorganisation WHO betegner i en nylig rapport om alkoholvaner i Europa det danske alkoholforbrug som meget stabilt. Men det er ikke nogen ros. Danskerne drikker nemlig alt for meget. Faktisk ligger vi i den forkerte tredjedel på en WHO-fortegnelse over alkoholforbruget i 48 lande i og omkring Europa. Og helt galt står det til med de alleryngste danskere, som har verdensrekord i druk. Derfor anbefaler WHO i en ny europæisk handlingsplan, som netop er vedtaget, en kraftig forøgelse af skatter og afgifter sammen med et forbud mod alkoholreklamer og generelt at hæve aldersgrænsen for indkøb af enhver form for alkohol til 18 år. - Det vil være godt at øge skatterne, og en 18-års grænse vil være et særdeles godt tiltag, siger Lars Møller. Han er programdirektør i WHOs europakontor, der ligger i København, og forfatter til alkoholrapporten. Drikker stort set dagligt Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik drikker hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,3 liter ren alkohol om året. Det er mest øl og vin, og forbruget i Danmark har været nogenlunde stabilt de sidste 30 år. Danskerne drikker dagligt eller næsten dagligt, og ikke mindst mænd er godt med, når der drikkes igennem med det ene formål at blive fuld. Flere end 13 pct. af de danske mænd drikker jævnligt mere end fem-seks genstande. Men ifølge WHO er det særligt bekymrende, at forbruget stiger blandt unge mellem 19 og 25 år – og tidligere rapporter har vist, at danskerne har verdensrekord i ungdomsdruk. Danske studerende drikker både mere og er oftere fulde end studerende i andre lande. - I Europa er alkohol den næstvigtigste risikofaktor for død og sygelighed, næsten på samme niveau som tobak, siger Lars Møller. Frygter grænsehandlen Socialdemokraterne og SF har i valgkampen bebudet højere afgifter på usunde fødevarer og tobak - men ikke alkohol. Ifølge SF’s hidtidige sundhedsordfører, Jonas Dahl, vil en afgiftsforhøjelse medføre en ’massiv’ grænsehandel. Men det afviser WHO i forhold til de unges forbrugsmønstre. - Når de unge vil have alkohol, så køber de det ti minutter før, de skal bruge det. Så det er ikke dem, der vil påvirke grænsehandlen, siger Lars Møller. Han efterlyser, at Danmark får vedtaget en decideret aktionsplan for alkoholområdet. Og roser, at de skiftende regeringer allerede har fulgt flere af WHOs anbefalinger. Sidste år blev afgifterne således hævet på de såkaldte alkosodavand og cider. Og i foråret blev grænsen for unges køb af alkohol hævet til 18 år for stærk spiritus og hedvin, mens den fortsat er 16 år for øl og vin. Socialdemokraterne siger, at der nu skal fokus på, at de nye regler bliver overholdt i detailhandlen, og De Radikale vil gerne gøre op med den alkoholkultur, der indbyder børn og unge til at begynde at drikke hjemme. - Skat og en højere aldersgrænse er nogle af de håndtag, man skal bruge, hvis man skal få de unge til at drikke mindre, siger det nyvalgte folketingsmedlem Manu Sareen, der tidligere har været fungerende sundhedsordfører som vikar for Lone Dybkjær. Han vil dog ikke ind på, om en højere alkoholbeskatning bliver en del af forhandlingerne i regeringsgrundlaget om skat på usunde varer.