Selv om EU i foråret udvidede sine operationer i Middelhavet, trækker handelsflåden forsat alt for stor en del af læsset i flygtningekrisen, mener Danmarks Rederiforening.
Tusindvis af bådflygtninge på Middelhavet må hvert år reddes i land af handelsskibe, blandt andet danske. Det fører til afbrudte sejladser og store menneskelige omkostninger, lyder det fra Danmarks Rederiforening.
Berlingske skriver fredag, at skibe fra A.P. Møller - Mærsk har samlet over 4.000 flygtninge op inden for det seneste halvandet år. Mærsks topchef, Nils Smedegaard Andersen, siger, det er en kæmpe tragedie, som skal løses politisk, og det er Danmarks Rederiforening helt enig i.
»Rederierne redder stadig alt for mange flygtninge i Middelhavet. Selv om EU har udvidet sin redningsoperation, er handelsskibe ofte involveret i redningsaktioner og situationer, hvor kystvagten beder skibene om at overvåge flygtningebåde. Overvågningen kan tage op til ti timer, hvor handelsskibene må afbryde deres sejlads,« siger underdirektør i Danmarks Rederiforening Maria Bruun Skipper.
Rederierne gør ifølge underdirektøren ikke op, hvor mange penge det koster dem at deltage i redningsarbejdet, og det er heller ikke så vigtigt i denne sammenhæng, lyder det.
»Det økonomiske aspekt er ikke interessant her i forhold til de menneskelige omkostninger, dels for flygtninge, men også for besætningen om bord på skibene,« siger hun og uddyber:
»Forestil dig, at du står med en besætning på 20-25 mand, og du får 2-400 flygtninge om bord. Det er folk, der er desperate. De har rejst langt, været igennem traumatiserende oplevelser, og de vil kun én ting, og det er at komme videre. Sømænd har en almindelig uddannelse i søredning, men de er ikke uddannet til at redde folk i den her situation. Det er en meget voldsom oplevelse, som søfolkene også bliver påvirket af.«
Danmarks Rederiforening er glad for, at EU har udvidet patruljeringsprogrammet Triton i Middelhavet, men det er ikke nok.
»Problemet er, at der stadig er et hul på 70 sømil mellem det internationale farvand og libysk territorialfarvand, hvor det er handelsskibene, der er mest til stede, fordi der er handelsruter fra Libyen.«
»Vi efterspørger, at man gennemfører redningsaktioner i libysk territorialfarvand, at man indgår nogle aftaler med Libyen, og at handelsskibe, der har været involveret i en redningsaktion, kan kalde kystvagten, som så kan komme ud med lægehjælp, medicin, mad, tæpper, tørklosetter og så videre,« siger Maria Bruun Skipper.
Danmarks Rederiforening håber, danske politikere vil lægge pres på EU for at finde en løsning. Både på den korte bane med tiltag som nævnt oven for, og med en langsigtet løsning, hvor der skal skabes bedre forhold i de lande, hvor flygtningene kommer fra.
