Forslag om besparelser på 920 millioner kroner i DR kan blive døden for en lange række TV-programmer, især for målgruppen under 40 år. Men ifølge DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, kan besparelserne få omfattende konsekvenser for de 95 procent af alle danskere, der hver uge bruger et eller flere af DRs tilbud.
Er du under 40 år? Så skal du ikke længere forvente, at DR har penge til at producere fjernsyn for dig. Overhovedet.
Det er slut med kanalerne: DR3, P3, DR Ultra, P7 Mix, DR K, DR Ramasjang og P4 - herunder også det ultrapopulære Mads og Monopolet.
»Der vil skulle lukkes rigtig mange programmer og kanaler for at spare eksempelvis 920 millioner kroner,« skriver DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn på dr.dk
Endnu er det ikke en konkret plan og ikke noget, som Maria Rørbye Rønn på nogen måde ønsker. Men hun nævner lukningen af kanalerne alene som et eksempel, for at illustrere omfanget af de besparelser, som kan få store konsekvenser for DR.
Og selv hvis DR lukkede de pågældende kanaler, ville man stadig ikke have nået den beskæring på 12,5 procent, som fremgår af 500 siders analyse. En analyse, der kortlægger hele DRs økonomi og konsekvenserne af en række konkrete, politisk valgte muligheder for at lukke og/ eller udskille aktiviteter fra DR.
I den aktuelle spare-debat om DR er der fra mange sider foreslået besparelser på 25 procent. Det svarer til omkring 920 millioner kroner. En besparelse, som vil ramme programmerne i DR benhårdt. Og betyde, at der samlet set vil blive produceret langt mindre dansk indhold.
DRs budget låst til store udgifter
Sammen med regeringen, flere ministerier og eksterne konsulenter har DR udarbejdet den omfattende analyse, som kan få det, generaldirektøren betegner som »vidtrækkende konsekvenser for danske medieforbrugere.«
»En virkelighed, hvor cirka en milliard kroner af DRs budget er låst i udgifter, der ikke bare kan trylles væk - for eksempel til DR Byen, store teknologiske anlæg og længerevarende kontrakter - vil en besparelse på 920 millioner kroner ramme hårdt.«
Ifølge generaldirektøren vil der skulle lukkes langt flere programmer, en der lige nu er fokus på i debatten. Derfor efterlyser hun en mere åben og saglig debat om konsekvenserne, før beslutningerne træffes.
I sit indlæg nævner Maria Rørbye Rønn nogle centrale pointer fra analyserne:
1. Langt størstedelen - 3,5 milliarder kroner - af DRs midler går til programrelaterede udgifter til indhold. Heraf 95 procent til dansk indhold, mens kun fem procent går til udenlandsk indhold.
2. Hvis DR helt undlader at købe udenlandsk indhold - nordisk indhold, udenlandske dokumentarer, natur-programmer fra BBC m.v. vil det frigøre 150 millioner kroner. Altså meget langt fra de besparelser, der foreslås i debatten.
3. Derudover sendes cirka halvdelen af DRs samlede programudgifter ud til private aktører. Samlet set er det 1,5 milliarder kroner, DR årligt sender ud på det private marked. Danmark er et lille sprogområde, og halvanden milliard kroner har meget stor betydning for det private, danske mediemarked og de kreative miljøer.
»Jeg argumenterer ikke for, at intet kan ændres i DR. Heller ikke for, at DR slet ikke kan effektivisere og prioritere. Tværtimod. For naturligvis kan og skal rigtig meget være anderledes i DR i årene fremover,« skriver Maria Rørbye Rønn og henviser til, at DR gennem de sidste mange år løbende har effektiviseret og sparet trecifrede millionbeløb for at bruge pengene på indhold.
»Til glæde for danskerne og for at udvikle nye digitale tilbud. Den tilgang vil vi fortsat have. DR er parat til store forandringer. Ny teknologi kommer til, og jeg er altid åben for, at ting kan gøres smartere.«
Et godt grundlag for den videre debat
I sit indlæg slutter generaldirektøren med at understrege, at hun har »den allerstørste respekt for de politikere, der bruger deres liv på at træffe beslutninger, som kommer til at berøre os alle.«
»Gennem mine snart mange år i DR har jeg oplevet medieordførere med mange forskellige syn på DR, og jeg møder alle deres synspunkter med den største respekt. Vi skal til enhver tid løse den opgave, der bliver stillet af et politisk flertal. Jeg deltager i diskussionen om mediernes og DRs rolle i samfundet, for blandt andet at bidrage med fakta og belyse konsekvenserne for DRs brugere af de forslag, der fremkommer i den offentlige debat. De analyser, regeringen nu fremlægger, er et godt grundlag for den videre debat om dansk public service.«
