Line Frandsen
Kviksand, flåter og stærke understrømme. Den danske natur rummer utallige farer, så der er god grund til at være varsom, når du bevæger dig i enten skov eller på strand.

Senest har naturens luner - efter alt at dømme - kostet den 48-årige Minna Dahl Michelsen livet. Minna Dahl Michelsen blev sidst set fredag den 19. juli i Nykøbing, og lørdag blev hendes lig så fundet i et sumpområde ved Flintinge Å på Lolland. Hun har tilsyneladende siddet fast i sumpen og er død af udmattelse.

Det oplyser Steffen Hedemand, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland Falsters politi til bt.dk.

- Vi kan ikke sige noget endeligt om dødsårsagen endnu. Men mit bedste bud er, at hun er død af udmattelse. Man kan forestille sig, at med den fysik, hun har, er hun besvimet af udmattelse og så død senere. Hvis hun har hængt fast og ikke har kunnet komme i kontakt med nogen i flere dage og er død af tørst, så er det jo endnu mere grusomt, siger politikommissær Steffen Hedemand fra Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.

Der findes utallige sumpområder i Danmark - og alle kan potentielt udgøre en risiko, lyder det fra Tommy Hansen, der arbejder som skovfoged i Naturstyrelsen.

- Der er moser over hele landet, og de er ofte kendetegnet ved, at der er en bred vegetation. Det er klart, at du er meget på den, hvis du falder igennem. Derfor er det en god idé ikke at færdes for tæt på bredden og undgå steder, hvor der ikke normalt færdes mennesker, siger Tommy Hansen og tilføjer:

- I den danske natur er vi heldigvis velsignet med, at der ikke er de store risici. Men selvfølgelig er der steder, hvor det er stejlt, og hvor man skal holde øje med stærke strømme i vandet. Man kan sige, at der altid er utallige muligheder, hvis man har lyst til at leve livet farligt, siger Tommy Hansen.

Bt.dk giver her en oversigt over nogle af de farer, som du kan støde ind i på din vej rundt i den danske natur.

Sumpområder og kviksand, fare for at sidde fast
Hvad? Over hele landet findes der utallige moser og søer, og disse kan potentielt være farlige, da du kan komme til at sidde urokkelig fast i mudderet. Derudover kan strandene - især ved Vadehavet - give anledning til problemer, især når der er lavvande. Her kan den blotlagte strand umiddelbart virke sikker at færdes på, men den kan gemme på en forræderisk omgang kviksand -fænomenet kendetegnes ved, at sandet i stedet for at være gangbart er en omgang 'grød', man synker ned i.
Hvor? Stort set over hele landet findes der sump- og moseområder; blandt andet området ved Store Vildmose i Nordjylland og Kasted Mose ved Aarhus. Søby Brunkulslejer ved Herning - et område på godt 1200 hektar - er ustabilt og derfor skal man være forsigtig i området.
Kviksand opstår oftest i området omkring Agger Strand ved Thy eller omkring Vadehavet, når vandet trækker sig tilbage og danner usynlige 'vandhuller'.
Sket i Danmark:  Senest er der den tragiske sag fra Lolland, hvor den 48-årige Minna Dahl Michelsen døde af udmattelse efter at have siddet fast i et sumpområde ved Flintinge Å på Lolland. I foråret 2012 og 2013 måtte redningspersonalet rykke ud til Agger Strand ved Thy, da gæster blev overrasket af kviksand og sank ned i sandet - nogle helt i til livet.

Understrøm og hestehuller - fare for drukning
Hvad? Blæser det, er det en god idé at tænke sig om, inden du hopper i havet. For en kraftig pålandsvind kan skabe stærke understrømme, som kan rive dig med ud til søs. Og den kraftige understrøm kan på samme tid skabe de såkaldte 'hestehuller' (eller revlehuller), som er et 'hul', hvor vandet løber tilbage.
Hvor? Især ved Vesterhavet, som ofte har en kraftig pålandsvind. Men alle dele af landet kan opleve både understrøm og hestehuller, hvis vindforholdene er på en bestemt måde.
Sket i Danmark: I juli i år kom otte badegæster på Bornholm i problemer, da de blev fanget af en understrøm. De blev alle reddet af en surfer. I juli 2012 druknede en 53-årig nordmand, efter han forsøgte at redde sin søn fra Vesterhavets understrøm. I juni 2008 drev en blot femårig dreng som følge af kraftig strøm og vind til havs på sit badedyr ved Korsør. Hans lig blev fundet en uge senere.

Skrænter - fare for at styrte ned
Hvad? Stejle skrænter kan udgøre en væsentlig nedstyrtningsrisiko, så derfor bør du holde dig på stierne, hvis du færdes i et af områderne. Har området fået en stor mængde regn, er der desuden risiko for, at dele af fx skrænten styrter ned over dig.
Hvor? Blandt andet Møns Klint, Bulbjerg i Thy samt klipperne på Bornholm.
De fleste kalkskrænter i Thy er meget stabile, og der er således ikke risiko for, at de styrter sammen efter en stor mængde regn.
Sket i Danmark? I november 2011 styrtede en 49-årig mand fra Fyn i døden ved Møns Klint. Året efter - i januar 2012 - mistede en 68-årig kvinde livet efter et styrt.

Jordfaldshuller - fare for at falde i et hul
Hvad? Et jordfaldshul opstår, når vand igennem en periode har skyllet kalksten væk fra jorden. Når 'låget' endelig går i stykker, styrter det ned i det store underliggende hul.
Hvor? Kan i realiteten opstå over hele landet, men er mest udbredt  i skovene bag Møns Klint og i området ved Mønsted Kalkgruber samt ved Stevns og i det nordvestlige Thy. Rold Skov indeholder også jordfaldshuller.
Sket i Danmark: Der har været flere tilfælde af jordskredshuller i Danmark, dog ikke så voldsomme, som det bl.a. er set i USA og Kina. Ifølge lektor og geolog ved Geoscience i Aarhus, Keld Rømer Rasmussen, er der ofte jordskredshuller i Danmark, især ved Stevns, Møn og i det nordvestlige Thy, hvor jorden er fyldt med kalk. Nogle af disse huller har været tre meter dybe.
Tyskland og Sverige har oplevet jordfaldshuller tæt på bebyggelse. I november 2010 slugte et jordfaldshul således en mindre bil og 12.000 kubikmeter jord nær Thüringen i Tyskland.


DYR OG SVAMPE
Det er ikke kun den danske natur, der kan rumme farer. Også naturens beboere kan ende med at tage livet af dig.

Flåten - fare for lammelser
Hvad? Et lille insekt, som er Danmarks farligste dyr, da den blandt andet kan overføre bakterien borreliose. Ifølge Naturstyrelsen får 6-7.000 danskere hvert år infektionen, som kræver lægebehandling. Heraf udvikler 2-300 sig så alvorligt, at nervesystemet bliver ramt, hvilket kan føre til lammelser.
Hvor? Der er størst risiko for at møde en flåt i den østlige del af landet, da flåten foretrækker skov og fugtige områder. Den er også mest udbredt i områder, hvor der er meget råvildt, mus mm.
Sket i Danmark: I 1997 var den danske politiker Mimi Jakobsen sygemeldt i fem måneder efter at være blevet bidt af en skovflåt. Den tidligere Superliga spiller Brian Fakkenor har også været syg efter at være blevet bidt af skovflåten.

Hvepsen/bien - fare for allergisk reaktion
Hvad? Hvepsen og bien findes overalt i Danmark - og måler man i antallet af dødsfald, er hvepsen og bien den mest dødbringende i Danmark. Ifølge Astma-Allergi Forbundet dør mellem en og to personer hvert år efter at være blevet stukket af enten en hveps eller bi. 10.000 søger tilmed hjælp på skadestuen årligt efter et møde med insektet. Bliver man stukket i mund eller svælg, er der fare for kvælning - og er man allergisk kan det ligeledes være yderst farligt.
Hvor? Hvepsen og bien findes i hele landet.
Sket i Danmark: I 2006 udviklede Ole Sigdal Willumsen en alvorlig allergisk reaktion efter, at han var blevet stukket. Han døde 25 minutter senere.


Hugormen - fare for alvorligt bid
Hvad? Hugormen er Danmarks eneste giftslange og kan kendes på sine zigzag-striber. Især i forårsmåneder er det med at være varsom, når man færdes i blandt andet lyngområderne i Vestjylland. For hugormen ligger gerne og luner sig i forårssolen og kan finde på at bide, hvis den føler sig truet.
Hvor? Findes over det meste af landet, dog ikke på øer som Samsø, Sejerø, Rømø, Als samt Det sydfynske Øhav. Hugormen ses sjældent på Lolland-Falster og i det vestlige Sjælland. 
Sket i Danmark: Hvert år bider hugormen omkring 200 danskere. I 2003 måtte en konfirmationsfest i Nymindegab i Vestjylland aflyses for en fireårig pige, efter hun blev bidt hele tre gange af en hugorm. Trods modgift fik pigen et voldsomt blodtryksfald og måtte indlægges på intensivafdelingen på Esbjerg Sygehus.
Dødsfald er heldigvis yderst sjældne. Fra 1900-1947 omkom syv danskere, og i 1984 døde en udenlandsk turist med svagt hjerte efter et møde med en hugorm.


Giftige svampe
Hvad? De danske skove vrimler med giftige svampe - i alt over 30 forskellige. Tre af disse kan potentielt ende med at tage livet af dig. Det er grøn og snehvid fluesvamp samt puklet giftslørhat.
Hvor? Grøn Fluesvamp vokser oftest i løvskove på en næringsrig jordbund og gerne under et bøgetræ. Den er forholdsvis almindelig fra august til oktober.
Snehvid Fluesvamp vokser ligesom den grønne fluesvamp i løvskove på en næringsrig jordbund og gerne under et bøgetræ. 
Puklet giftslørhat kan give nyreskader, som kan ende med at kræve transplantation. Svampen er sjælden og ses i sommer-efterårsmånederne i nåleskove.
Sket i Danmark: En 47-årig kvinde, oprindeligt fra Thailand, døde efter at have spist den dødeligt giftige grøn fluesvamp. Hun forvekslede den med en spiselig asiatisk svamp.


Fjæsing - fare for kraftig smerte
Hvad? En lille fisk, der ynder at ligge nedgravet på lavt vand om sommeren. Dens pikke på ryggen er giftige, og et stik er yderst smertefuldt. Smerterne kan stråle ud i armene, og du kan blive svimmel. Ofte er stikket ikke alvorligt, men ledsages dog ofte af infektioner med usædvanlige bakterier.
Hvor? Fjæsingen findes i stort antal på den jyske østkyst, især på Djursland, men er derimod ikke så udbredt på den jyske vestkyst.


Kilder: Naturstyrelsen, skovfoged Tommy Hansen, Bispebjerg Hospital, Astma-Allergi Forbundet.