Anette er involveret i dansk politis største historie om romance scam. Det er historien om, hvordan uskyldige SMS’er, ensomhed og længsel efter nærvær kan få selv den mest fornuftige til at overgive sig i hænderne på en svindler.
»Hej skat, så er jeg sikkert fremme i Istanbul efter en god overfart. Kys.«
Den sidste måneds tid var søde beskeder som denne blevet en del af Anettes hverdag. Daglige påmindelser om, at nogen værdsatte og holdte af hende, og som ugerne gik dybe kærlighedserklæringer, der fik hende til at føle sig levende igen.
Anette havde mistet sin mand et års tid forinden efter et længere sygdomsforløb. Hun var sidst i halvtredserne og alene for første gang i sit liv. Deres børn var flyttet hjemmefra, deres fælles hus havde hun solgt, og Anette var nu i gang med at genstarte hele sin tilværelse.
Hun havde købt en lækker egoistlejlighed og indrettet den med en blanding af nye designermøbler og hende og mandens gamle favoritter, ligesom deres kunstsamling havde fundet vej til væggene. Det eneste hun manglede var nærvær og én at tale med. Her passede Mark Steven perfekt ind.
Anette havde mødt Mark Steven på Tinder. Han var amerikaner, men bosiddende i Sverige, hvor han havde slået sig ned med sin datter nær sin svenske mor efter at være blevet svigtet af sin hustru.
De var enige om at prioritere hver deres børn og arbejde – hun som HR-ansat i en stor dansk virksomhed og han som entreprenør – men når Anette kom hjem til en tom lejlighed, vidste hun ikke noget bedre end at sætte sig i sofaen med en espresso og åbne den seneste besked fra Mark Steven.
Hvad Anette ikke vidste, var, at Mark Steven ikke eksisterede.
Anettes historie er fortællingen om det værste, hun nogensinde har gjort. Det som får hende til at sige »din dumme kælling« til sig selv, når hun kigger sig i spejlet.
Det er historien om, da Anette for første gang siden teenageårene følte sig klar til at lære en ny mand at kende, og om hvordan ensomhed kan få selv den mest fornuftige til at overgive sig i hænderne på en svindler og frivilligt aflevere 2,6 mio. kroner.
Anette kommer aldrig til at fortælle historien til sine børn, venner og familie. »Aldrig,« siger hun med korslagte arme. Faktisk fortæller hun hele historien med armene over kors og bliver ved med at gentage: »Jeg kommer aldrig til at kunne tilgive mig selv.«
Romance scam eller datingsvindel, som det også kaldes, er et digitalt fænomen, som verden de seneste år har set mere og mere af. Svindlerne er organiserede kriminelle oftest fra Vestafrika, som franarrer ensomme og sårbare mennesker i Vesten for sammenlagt milliarder af kroner.
På mange måder er romance scam den perfekte forbrydelse. Ofrene er efterladt så skamfulde og flove over deres egen naivitet, at de undlader at gå til politiet eller medierne med deres historie, og når sagerne endelig bliver anmeldt, tager politiet ikke imod anmeldelsen, giver op på forhånd eller standser efterforskningen med begrundelse om, at det alligevel ikke vil føre til noget.
I nogle tilfælde er dansk politi nået så langt i efterforskningen, at det har forsøgt at indgå samarbejde med udenlandsk politi, men heller ikke her er det ført til noget. Rigspolitiet oplyser, at kriminaliteten generelt stiger på IT-området, og at det i øjeblikket ser en tendens til, at især ældre kvinder udsættes for bedrageri i jagten efter kærlighed.
Mens anmodningerne om samarbejde med udenlandske myndigheder ligger og samler støv, forfiner svindlerne deres metoder. De falske dokumenter bliver mere virkelighedstro, pengenes vej sværere at følge og selve svindelnumrene vanskeligere at gennemskue.
Anette og Mark Stevens forhold udviklede sig hurtigt. Hun var ikke rigtig forelsket, men følte sig betaget af Mark Steven og nød den daglige bekræftelse og de små kærlighedserklæringer.
»Det var alt det, jeg havde higet efter, siden jeg blev alene,« siger Anette.
De delte deres hverdag i op til 50 beskeder om dagen og talte i telefon flere gange om ugen. Da Mark Stevens datter brækkede benet, sendte han billeder fra sygesengen på hospitalet og fortalte, at det ville blive en dyr omgang, fordi de ikke var dækket af svensk sygeforsikring. Han spurgte hverken om hjælp eller penge. Et godt tegn, tænkte Anette.
Før Anette overførte pengene, bad hun Mark Steven om at sende et kopi af sit pas. Anette var vant til at validere den slags dokumenter. Hun sammenlignede skrifttyper og var også forbi den amerikanske ambassade for at få dem til at dobbelttjekke. Ambassaden afviste at gå ind i sagen, og selv kunne Anette absolut ikke finde fejl i passet.
De næste par uger holdt Mark Steven hende opdateret omkring sit arbejde og fortalte om sine forskellige udfordringer i Tyrkiet. Løbende overførte Anette penge, så han kunne klare sig med mad og hotel.
Men pludselig stoppede Mark Steven med at give lyd fra sig, og da Anette endelig fik fat på ham, var han næsten ikke til at kende. Der var blevet lagt yderligere moms på de varer, han skulle tage imod, og han ikke kunne få dem ud af havnen, før pengene var betalt.
Der var tale om 130.000 euro. Knap en million danske kroner.
På trods af det spirende forhold, havde Anette og Mark Steven endnu ikke set hinanden i virkeligheden. De mange daglige beskeder havde skabt en anden form for nærhed imellem dem. En nærhed, hvor fysisk kontakt og videoopkald ikke var nødvendigt.
Men hvis Anette skulle låne Mark Steven penge til momsafgifterne, ville hun se ham på Skype. Hun skulle være helt sikker på, at han var ægte. Og der skulle også en advokat ind over, så de kunne lave en klar juridisk aftale om lånet.
Da Mark Steven tonede frem på skærmen, forsvandt den usikkerhed, som havde spøgt i Anette. Han gik frem og tilbage foran computeren og kom også hen og stak hovedet helt tæt på og spurgte »er du så tilfreds«. Anette var ikke i tvivl. Han var god nok.
Lånedokumentet, som Mark Steven havde fået lavet gennem en tyrkisk advokat, så også rigtigt ud. Alligevel googlede Anette advokaten for en sikkerheds skyld. Hun fandt en profil på LinkedIn med hans navn og en beskrivelse af hans arbejde som advokat. »Nu skal du lade være med at være så mistroisk,« sagde hun til sig selv.
Mark Stevens svindelnummer var et univers af advokater, bankmænd, læger og officielle dokumenter. Situationen var stresset, og Anette var i dialog med diverse fiktive personer, som sendte hende brugernavne, links til falske bankkonti og sikkerhedskoder.
Undervejs blev Mark Steven alvorligt syg og indlagt på et hospital i Istanbul. Anette fik derfor adgang til hans private konto, hvor der stod 10 mio. danske kroner. Herfra kunne hun selv lave en overførsel og betale den lånte million tilbage til sig selv.
I forbindelse med overførslen skulle Anette svare på forskellige personlige spørgsmål for at få adgang. Hvad var Mark Stevens yndlingsbog? Hvornår fik han sit første kys? Under forløbet var Anette i tæt kontakt både med en bankrådgiver fra Deutsche Bank og Mark Steven, som gav hende svar på de forskellige spørgsmål.
Lige inden overførslen gik igennem, skulle Anette indtaste en særlig sikkerhedskode. Hun skrev direkte til bankrådgiveren, som fortalte, at sikkerhedskoden var udløbet. En ny kode ville koste en million kroner at få udleveret.
Anette var i vildrede. En million kroner for en kode, det var jo fuldstændig vanvittigt. På den anden side, havde hun i forvejen mange penge ude at flyve, bankrådgiveren repræsenterede en anerkendt international bank, og så snart hun fik adgang til at overføre, kunne hun jo bare betale yderligere en million kroner tilbage til sin egen konto.
Anette betalte for koden. En desperat handling.
Kort efter fik hun besked om, at denne kode heller ikke virkede. Og dér gik det op for hende, hvad der var sket.
Hun var alene i sin stue og rystede over hele kroppen.
»Jeg var faldet i, som jeg aldrig nogensinde havde troet, at jeg skulle gøre. De havde været så professionelle, og stresset mig så meget, at jeg slet ikke kunne tænke klart. Jeg følte mig hjernevasket,« siger Anette.
»Jeg bebrejder mig selv rigtig meget. Virkelig. Så man næsten kan tude. Det kommer til at jage mig resten af mit liv, at jeg har været så dum. Så hamrende naiv.«
I dag stiller hun sig selv samme spørgsmål, som de fleste andre, der hører lignende historier: Hvordan kan det ske, at almindelige, fornuftige mænd og kvinder ender med at stole blindt på og overføre penge til mennesker, de aldrig har mødt?
Svaret ligger ikke langt fra Anettes egen beskrivelse af at være blevet udsat for en form for hjernevask, forklarer cyberpsykolog og professor ved University of Melbourne, Monica Whitty.
Hun har forsket i de psykologiske aspekter af romance scam siden 2008, hvor fænomenet første gang blev anerkendt som en særskilt type kriminalitet i Storbritannien. Siden da er svindlernes teknikker blevet forfinet markant, og i dag kan de psykologisk set i mange tilfælde sammenlignes med radikaliseringsprocesser eller de avancerede »near-win-strategier«, som casinoer bruger til at lokke penge ud af kunder verden over.
Blandt psykologer, casinohajer, svindlere og terrorister er det almindelig kendt, at en cocktail af ensomhed, stress og drømmen om en bedre tilværelse kan drive folk til at foretage de mest afsindige handlinger.
Monica Whitty beskriver det, der sker i hjernen, som en kognitiv forstyrrelse.
»Netop som tvivlen opstår, er svindlerne trænet i at levere den rette dokumentation - et pas, et officielt dokument eller lignende. Og i virkeligheden skal der ikke så meget til at overbevise offeret om noget, som vedkommende allerede gerne vil tro på; nemlig at personen, som man er forelsket i, er virkelig og god. Det er ikke fordi, ofrene er ubegavede eller naive. Det er timingen, der er afgørende,« siger Monica Whitty.
Når svindleren beder offeret om penge, er det også altid forbundet med et tidspres. Offeret bliver kontaktet flere gange dagligt, sover dårligt om natten og bliver til sidst brudt helt ned.
For at nå dertil har forholdet mellem svindler og offer som regel udviklet sig over flere måneder. I begyndelsen af mail-korrespondancen appellerer svindlerne til modtagerens velvilje og medlidenhed. Drømme og personlige relationer bliver bygget op, og der opstår en fortrolighed, der gør, at rådet om aldrig at overføre penge til fremmede ikke længere er relevant.
»Denne grooming-proces kender vi fra pædofili-sager, hvor den kriminelle bruger lang tid på at lytte og udvise særlig opmærksomhed og overbevise vedkommende om, at man er noget ganske særligt,« siger Monica Whitty.
Går man tilbage og genlæser udskrifter af romance scam-korrespondancer, kan de virke utroværdige og mangelfulde. Men når vi læser på skærmen og særligt e-mails, forskydes de faktorer, der styrker eller svækker afsenderens troværdighed, skriver retorikerne Isis Amelie Hjorth og Ditte Maria Bergstrøm i deres speciale fra Københavns Universitet, hvor de har undersøgt flere hundrede svindelmails.
»Vi var chokerede over, at e-mailens formelle fejl og håbløse formuleringer slet ikke i samme grad var sprunget os i øjnene ved læsning på skærmen. E-mails og chatbeskeder er blevet en fast del af de fleste danskere hverdag. Vi er ikke på vagt, og behøver ikke nødvendigvis finde det utroværdigt, for vi har på mange måder vænnet os til at etablere kontakt gennem e-mails.«
Allerede få uger efter Anette var begyndt at skrive med Mark Steven, var der noget over ham, der syntes for godt til at være sandt. Anette skrev derfor udkastet til en mail til politiet. Anmeldelsen blev aldrig sendt. »Heldigvis,« tænkte Anette flere gange efterfølgende, for han var jo god nok.
I dag minder den usendte anmeldelse Anette om, at hun samtidigt med at være i hænderne på en gruppe udspekulerede svindlere, også var blændet af sin egen længsel efter kærlighed og frygt for ensomhed.
»Da jeg var i det, svingede jeg hele tiden mellem at tænke, at han var ude på at snyde mig, og at jeg selv var paranoid og overdrevet mistroisk. Dagligt bad jeg ham om at overbevise mig om, at den var god nok. I virkeligheden prøvede jeg jo bare at overbevise mig selv,« siger Anette.
Midaldrende kvinder er særligt udsatte for romance scam. De har penge på kontoen, og er ofte mere villige end mænd til at indgå omsorgsforhold, hvor man ikke ses fysisk. Derfor går svindlerne målrettet efter disse kvinder i alle samfundslag, forklarer Monica Whitty, men tilføjer, at det ellers er svært at pege på entydige karakteristika for ofrene.
»Alle kærlighedssøgende - mænd som kvinder - er udsatte, og med de teknikker, som svindlerne bruger i dag, vil langt størstedelen risikere at kunne falde i. Særligt dem, som er romantisk anlagt,« siger Monica Whitty.
Konsekvenserne af at blive udsat for romance scam kan være fatale. En ting er den økonomiske last, som kan få betydning for resten af offerets liv. En anden er de psykologiske konsekvenser. Monica Whitty beskriver forholdet mellem offer og svindler som hyper-personligt, da fraværet af fysisk kontakt ofte får ofrene til at dele mere personlige ting på skrift. Når forholdet slutter, er det derfor også ofte forbundet med stor hjertesorg.
Dertil kommer skammen over frivilligt at have givet så mange penge væk. I mange tilfælde er ofrene så flove, at de aldrig fortæller politi, venner eller familie, hvad der er sket. I Monica Whittys forskning er hun flere gange stødt på personer, der hverken har kunnet overskue økonomi eller de sociale aspekter af at have været udsat for romance scam, og som yderste konsekvens har taget deres eget liv.
Skammen bidrager også til et stort mørketal på, hvor mange der ender med at anmelde sagerne, forklarer Leif Andersen, der er IT-efterforsker hos Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center.
»Folk sluger skammen. Særligt mænd føler sig skamfulde, når de er finder ud af, at den kvinde de har elsket og måske endda overført penge til, i virkeligheden er en nigeriansk mand,« siger han.
Leif Andersen har også deltaget i efterforskningen af Anettes sag, som drejer sig om mindst 2,6 mio. kr. og indtil videre har efterforskningen afsløret spor til Nigeria. Et faktum, Anette ikke forstår.
»Jeg har svært ved at tro, at det er en gruppe nigerianske mænd, der står bag. Både fordi jeg jo talte med folk, som havde tydelig amerikansk accent, og fordi historierne er så organiserede og udspekulerede på en måde, der kræver dyb indsigt i vores samfund og måde at agere på,« siger hun.
Som i enhver anden tragisk kærlighedshistorie ender fortællingen om Anette og Mark Steven med et dødsfald. Efter Anette havde meldt svindlen til politiet, fortsatte hun kontakten til Mark Steven i håb om, at det kunne bruges som et led i efterforskningen.
En dag fik Anette et opkald fra en læge i Istanbul. Mark Steven var død.
Da Anette stod nævnt som Mark Stevens nærmeste pårørende, ville lægen have hende til at betale hans hospitalsregning på 150.000 kroner. Det betød også, at Anette stod til at arve knap 10 mio. kroner, som ville blive sendt til hende, hvis hun betalte forsendelsen.
»Det er utroligt, at de kan gøre det. Hvis det ikke allerede var gået op for mig, at det var falsk, så havde jeg sikkert også troet på det.«
