Tidligere søndag blev det meldt ud, at mange danskere ville have problemer med at bruge deres betalingskort. Men nu kører systemet igen, som det skal. Det skriver TV 2.

Det er Bankdata, der står for driften af flere bankers betalingskort, som i forbindelse med en opdatering har haft problemer. Det har især været de såkaldte debitkort, der har været problemer med, for eksempel Visa Vlectron eller Mastercard Debit.

Nu oplyser Bankdatas underdirektør ifølge TV 2, at betalingskort igen kan bruges uden problemer. Tidligere på dagen var meldingen følgende:

»Der burde ikke være nogen problemer med almindelig dankort, hvis der ikke er tale om meget høje beløb,« sagde underdirektør hos Bankdata, Morten Lauridsen, til TV 2.