Det har skabt stor debat, at man på Jyllands-Posten har indført dresscode, der bl.a. forbyder mænd at gå i shorts og kvinder i at gå med miniskørter, selvom det er blevet varmt. Et gammelt ordsprog kan være nyttigt i den debat.

Når min mor gik i supermarkedet for at handle, skete det med fuld makeup og pænt tøj og sågar hat i vintersæsonen. Hun var borgmesterfrue og syntes, at det hørte sig til, når der blev kigget særligt på en. Det er så godt nok også mange år siden, og jeg må da også indrømme, at jeg er faldet betydeligt af på dresscoden, når jeg skal i Netto i Humlebæk eller Brugsen i Bisserup.

Jeg ved godt, at jeg er et ret kendt ansigt, så uden sort på øjnene går det ikke, men min påklædning er mildest talt afslappet.

Men jeg handler, når jeg har fri, og her repræsenterer jeg ikke noget firma eller nogen position, så jeg føler mig i min gode ret til at slappe af.

Helt anderledes forholder det sig, hvis jeg skal optræde i fjernsynet. Der er jo en grund til, at der bliver stillet en dygtig makeupartist til rådighed, der ordner hår, øjne og ansigt. Vi får tilbudt at tage os ud fra vores pænere side, og så er det mindste vel, at man også møder op i ordentligt tøj.

Vi skal jo ind i folks stuer uanset om vi er velkomne eller ej.

Derfor synes jeg, at takt-og-tone-eksperten Inge Corell har fuldstændig ret, når hun kritiserer mange af de optrædendes påklædning. Hvad fanden er det, de ligner? Hvis de ikke gider gøre sig også denne umage, så må de henvises til at optræde i radioen. Ikke alle kan være lige kønne, og smag og behag er forskellig, men man kan godt gøre sig så pæn som mulig.

Jeg husker tilbage på dengang, jeg og mit parti forlod regeringen. Noget af det første, jeg kunne glæde mig over, var, at jeg ikke skulle stille i den obligatoriske spadseredragt på arbejdet. Til gengæld glemmer jeg aldrig den onsdag, da jeg som minister skulle stille til statsråd hos Dronningen. Statsrådet er det møde, hvor regeringen skal have godkendt sine lovforslag og stadfæstet de vedtagne love, og der er absolut dresscode for både mænd og kvinder.

Men ak… jeg havde om morgenen glemt alt om dagens program og mødte op i et par absolut meget pink fløjlsbukser med tilhørende lilla støvler. Mine gode kvindelige kolleger Britta Schall Holberg og Grethe Fenger Møller gjorde alt for gemme mig ved at gå tæt op af mig i rækken. Og jeg tror ikke, at Dronningen blev udsat for det chokerende syn, men jeg fik til gengæld en gevaldig skideballe af departementschef Wiese fra Statsministeriet, der ikke havde overset fadæsen.

Når der i dag kan blive givet instruktioner på en arbejdsplads, synes jeg, det afhænger meget af de lokale forhold. I Folketinget synes jeg bestemt ikke om, at nogle af mændene optrådte i shorts. Det hører ikke hjemme på landets fineste talerstol.

Til gengæld var det for min skyld helt fint, at medarbejderne gik i shorts i Red Barnet. Det var en NGO, og her må medarbejderne gerne se lidt anderledes ud. Hvis de altså kun skulle optræde på kontoret og ikke til møder ude i byen eller udtale sig i fjernsynet.

Klæder skaber folk, sagde man i gamle dage. Det er måske lidt overdrevet, men jeg foretrækker bestemt at se TV 2s Jesper Steinmetz, der altid i god stil refererer fra USA, fremfor andre - lad dem være unævnte - som rapporterer fra Mellemøsten og helt øjensynlig har tilbragt natten i et beduintelt.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook