Ser vi bort fra den første kamp mellem Kroatien og Grækenland, har det været nogle meget chancefattige kampe, som playoff-opgørene i Europa har budt på. Det har været en kombination af flere ting - først og fremmest selvfølgelig, at der står meget på spil.

Derfor har opgørene en klar tendens til at blive meget låste og med hold, som primært går på banen for at modstanderen ikke scorer og egentlig ikke så meget for selv at komme på tavlen. Det bør også være tilfældet i denne kamp. Sverige kommer til at stå dybt og forsvare sig fra kampens start. Man viste i den første kamp, at man er i stand til at lukke selv et godt hold som Italien ned - selv om man godt nok også var lidt heldige med blandt andet et stolpeskud - og med tanke på, at man ved 1-0 har forlænget spilletid, ændrer den game plan sig næppe i det tilfælde, at svenskerne skulle komme bagud.

Interessant er det her at kigge på Sveriges kamp ude mod Holland i sidste runde af gruppespillet. Her skulle man blot undgå at tabe med syv mål eller mere, og stod og forsvarede sig i stort set samtlige 90 minutter med den logiske følge, at man ikke kreerede en eneste farlig afslutning i kampen og i øvrigt kun fik ét hjørnespark. Bemærkes skal det også, at de to lande mødtes under EM for halvandet år siden, hvor Sverige end ikke havde et eneste skud inden for rammen, hvor det for svenskerne også primært handlede om at forsvare sig.

Den svenske bagkæde får endda Mikael Lustig med igen, så man stiller med bedst tænkelige forsvar, mens man modsat må undvære den skadede Albin Ekdal. Ser vi på Italiens kampe i den netop overståede kvalifikation, så lukkede man hjemme kun mål ind mod Spanien og i en ligegyldig kamp mod Makedonien, og italienerne vil også være meget opmærksomme på ikke at få et mål imod sig, da man så skal op og score tre gange - og det vil være næsten umuligt mod et trods alt godt organiseret svensk mandskab. Derfor skal værdien være åbenlys på, at Sverige ikke får scoret i denne kamp.

Italien - Sverige, Italien holder målet rent? JA
Odds 1,67 hos Danske Spil
Spilstop mandag 13/11 klokken 20:45
Indsats 200 kroner