Selvtilliden stiger, når forældre til ADHD-børn trænes i opdragelse, og det gavner børnene. »Det er noget af det bedste, vi nogensinde har gjort,« fortæller en mor.
Først siger man det én gang. Så igen. Og så én gang til. »Tag nu den flyverdragt på!«
Da Monas nu otte-årige søn Emil for halvandet år siden fik konstateret ADHD, gav det pludselig mening, hvorfor Emil havde så svært ved at koncentrere sig, og hvorfor han af og til blev så vred.
Men diagnosen bragte nye udfordringer med sig. ADHD-børn får ofte et anstrengt forhold til voksne, som skælder ud og ikke forstår, hvorfor børnene ikke bare gør, som der bliver sagt.
De har også større risiko for at rode sig ud i kriminalitet og stofmisbrug. Derfor er det vigtigt som forælder at kunne håndtere børnenes udfordringer og forebygge, at noget sådant sker. Det skriver Videnskab.dk.
Et nyt dansk publiceret studie i tidsskriftet Journal of Attention Disorders viser, at forældre føler sig bedre i stand til at håndtere barnets symptomer, hvis de får et kursus i, hvordan man bedst er forælder til et barn med ADHD. Det kan mindske barnets ADHD-symptomer.
»Forældrene oplever, at de forstår deres barns udfordringer, og at de har nogle redskaber, de kan bruge, så de ikke bare skælder ud eller føler sig hylet ud af den. Når vi øger deres kompetenceoplevelse, falder børnenes symptomer også. Man kan godt leve et godt liv med ADHD. Det handler bare om at komme derhen,« siger Marie Louise Rimestad, som er ph.d. ved Center for ADHD og førsteforfatter til det nye studie.
Læs også på Videnskab.dk: Test din opmærksomhed
Hverdagen bliver nemmere
Mona er en af de forældre, som har fået forældretræning gennem dét kursus på Center for ADHD, der har været under forskernes lup.
Hun og hendes familie meldte sig selv til kurset umiddelbart efter, at sønnen Emil fik konstateret ADHD. Sammen med andre familier gik de i løbet af et halvt år til gruppemøder, hvor uddannede psykologer i træningsprogrammet 'De Utrolige År' gav forældrene pædagogiske redskaber til at håndtere deres børns vanskeligheder.
»Det gælder om at have mange gode stunder sammen, hvor det er Emil, der bestemmer, hvad legen skal omhandle. Når vi så har en udfordring, har jeg sat i banken til, at han er mere samarbejdsvillig over for mig,« fortæller Mona om en af de metoder, hun nu bruger i opdragelsen af Emil.
»Det kan også være med belønningsskemaer, hvor han for eksempel får et kryds, når han har taget tøj på, og når han så har et bestemt antal krydser, udløser det en belønning. Sådan nogle forskellige ting gør, at hverdagen bliver nemmere.«
Læs også på Videnskab.dk: D-vitamin er immunforsvarets batteri
Forældre vurderer selv, at kurser virker
For at måle effekten af kurserne stillede forskerne spørgsmål til alt fra børnenes vanskeligheder, til hvordan forældrene håndterede opdragelse og udfordringer i hverdagen.
Forældrene besvarede spørgeskemaerne før, undervejs og efter kurset, og forskerne kunne konstatere, at noget af det mest betydningsfulde for fremgang var, at forældrene følte sig mere sikre i at håndtere deres barns vanskeligheder.
»Det, der forklarer 81 procent af barnets ADHD-symptom-reduktion, er, at forældrene føler sig mere kompetente. Vi tænker, at det både handler om, at man forstår barnets vanskeligheder, men også at man faktisk har nogle strategier. Man ved, hvordan man skal give en god besked, og man ved, hvordan man skal lave konsekvenser uden hele tiden at være hende, der skælder ud og råber,« siger Marie Louise Rimestad.
Det genkender Mona hos sin egen familie.
»Det sker desværre stadig indimellem, at Emil bliver vred og ikke kan få sig selv rolig igen, men når jeg så møder ham på den rigtige måde, kan jeg mærke, at perioderne er kortere. Før i tiden kunne det tage rigtig lang tid, og det var svært at få ham i dialog igen. Nu har jeg lært, hvordan min adfærd smitter af på hans adfærd,« siger Mona.
Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk:
