Så lå det der pludselig tirsdag morgen: Lukas Grahams andet udspil, der uden tvivl er et af de mest ventede i nyere dansk musikhistorie. Der er skrevet international kontrakt med Warner, og sangene er indspillet i Los Angeles, og det er der kommet et gennemarbejdet, men også lidt for sikkert album ud af.
Til trods for, at der helt tydeligt er kælet for detaljerne i studiet – eller måske netop derfor – er det nemlig en noget mere fersk version af Lukas Graham, vi møder på dette blå album, hvor der er længere mellem de kåde øjeblikke, der prægede den noget mere organiske debut. Det er simpelthen for pænt og poleret langt hen ad vejen.
Grahams vokale talent er der ingen, der kan sætte en finger på, og evnerne til at strikke en solid sang med et træfsikkert omkvæd sammen er også intakte. Så meget desto ærgerligere er det, at man fornemmer mere teknisk eventyrlyst og store auditive armbevægelser end sjælfulde stunder i rodens soulpop.
Der er både rørende og klædeligt eftertænksomme linjer, festlige udbrud og lumre øjeblikke på albummet, der til trods for et skridt i den mere sterile retning, nok skal tilfredsstille lømlens mange fans, der længe har skrålet med på de samme sange. Nu får vi se, om han kan tage "the world by storm", som albummets svulstige anden skæring kækt er navngivet. Der skal i hvert fald lyde et stort held og lykke herfra!
