Historien om Grand Prix-kongen Tommy Seebach Mortensen er historien om et ønske-, ene- og vidunderbarn, som havde stor succes. Følgende er sidste kapitel i biografien 'Tommy', skrevet af forfatter og journalist Peer Kaae. Bogen udkommer på People's Press.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han turnerede med pigtrådsgruppen Sir Henry & His Butlers og senere indtog han toppen af dansktoppen med Grand Prix-numre som ’Disco Tango’, ’Krøller eller ej’ og ’Under stjernerne på himlen’.

Men gennem årene blev hit’ene færre, økonomien skred og Tommy greb ud efter flasken.

Den 31. marts 2003 sank han bevidstløs sammen på vej op ad en bakke på Dyrehavsbakken, hvor han var på arbejde.

Han døde på vej til hospitalet, 53 år gammel. Hans tidlige død tilskrives et tiltagende alkoholforbrug i 1990'erne. Han ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård

I en den nye bog 'Tommy - en biografi' fortælles hele historien om Tommy.

Læs nedenfor uddrag fra allersidste kapitel af Tommy Seebachs liv.

31. marts 2003


Tommy vågner i sin lejlighed, og som sædvanligt går han skråt over vejen til Det Gamle Posthus. Han hilser på Agner Henriksen, der er inde og få sig en lille én. Han læser Ekstra Bladet, før han i højt humør siger på gensyn til gutterne på stamværtshuset og sætter sig ind bag rattet i sin Toyota Hiace. Solen skinner fra en skyfri himmel. Foråret står på spring i Dyrehaven, hvor Tommy parkerer sin bil et kvarter senere.

Han går med sine karakteristiske hurtige små skridt gennem den røde port. Oppe til venstre ligger det gamle Place Pigalle, hvor det hele startede. Det var her, folk stod i kø hele vejen rundt om bygningen og ned til den gamle trærutsjebane, da Tommy debuterede med Sir Henry & His Butlers.

Funktionærstien skråner. For meget for Tommy. Tommy når op til forlystelsen 'Fem-Kampen', der ligger klos op ad vandrutsjebanen. Han stopper op, gisper, hiver efter vejret og falder omkuld i græsset.

På sit kontor bag 'Fem-Kampen' sidder teltholderne og Tommys gode ven Flemming Barfoed. Han hører en mand råbe: 'Der er en, der er blå i hovedet, ring efter en ambulance! Ring efter en ambulance!'

Flemming lægger regnskaberne fra sig, skynder sig rundt om fodboldbanen og ser nu en person ligge i græsset. Ved siden af står en mand bøjet ind over ham. Da manden ser Flemming, løber han sin vej. Flemming, der hver dag drikker kaffe og hygger sig med Tommy, genkender ham ikke med det samme. Manden i græsset er helt blå i hovedet. Han trækker vejret, men raller.

Flemming går i panik. Han banker hårdt på brystet, og én gang til, endnu hårdere, og farven ændrer sig fra blå til naturlig. Det er, som om han får liv i Tommy.

Flemming kæmper, lige til ambulancen kører op og holder ved vandrutsjebanen. Redderne løber hen med båren, og en eller anden råber: 'Det er sgu Seebach! Det er da Seebach!'

Falckredderne får Tommy op på båren, og mens de bærer ham hen til bilen, råber de ind i hovedet på ham: 'Du klarer den, Seebach! Du klarer den, Seebach!'

Ambulancen kører væk, forbi Flemming Barfoed, der hører, at de fortsætter inde i bilen:

'Kom nu, Seebach! Kom nu, du klarer den!'

Men Tommy klarer den ikke. Han taber kampen – lige foran 'Fem-Kampen' på Bakken.

Lægerne på Gentofte Hospital opgiver at stille noget op, da ambulancen ankommer med Tommy. Hans hjerte er stoppet, og de får det aldrig i gang igen.

Foran villaen er de første journalister stimlet sammen.

Grand Prix-kongens død er den helt store historie. Familien passerer dem som i trance, før de igen sætter sig ind i bilen og kører til Gentofte Hospital.

Lægen tager imod og oplyser, at Tommy er afgået ved døden på grund af hjertestop, og sygeplejersken spørger, om de vil se Tommy en sidste gang. Familien vælger at sige farvel i fællesskab.

De stiller sig omkring sengen, og Rasmus foreslår, at de skal synge en af Tommys sange, 'Definito', der siger det hele:

Definito, ja
Det er tid at stikke af
Jeg skal videre nu
Men jeg håber
Du kan bruge det
Du fik af mig De synger.

Marie rører ved Tommys øre. Det er koldt. Familien stirrer ud i luften, de siger ikke et ord, før de sammen forlader Tommy for sidste gang.

Den 7. april bisættes Tommy Seebach fra Mariendalskirken på Frederiksberg. En time inden højtideligheden er der sort af fans, nysgerrige og pressefolk.

Hele dansktoppen, poppen og rocken sidder på rækkerne og hører præsten Preben Ulstrup fortælle, at Seebach nu er folkeeje.

Bagefter går Dario op til kisten, hvor han synger ’Du’ det dejligste’.

Kisten bæres ud til ’Under stjernerne på himlen’, og rustvognen kører Tommy den sidste tur til Frederiksberg Kirkegård.

Dagen efter bliver Tommys lille scene på Bakkekroen revet ned.

Ingen skal overtage den. Under plankerne finder håndværkerne hundredvis af små tomme flasker Underberg, som han gennem årene drak for at holde tilråbene ud og derefter maste ned gennem et knasthul.

Det var prisen, han betalte.