Halal, Islam og hårde araberdrenge. Fremtidens fængselsmiljø er godt på vej til at blive domineret af indsatte med udlændingebaggrund.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I flere danske fængsler og arresthuse er antallet så højt, at der sidder flere udlændinge end danskere. I Vestre Fængsel i København udgør de over halvdelen af de i alt 550 fanger, og tendensen er den samme i Odense Arrest.

Selvom tallene er højere i de store byer, så er udviklingen ikke til at tage fejl. Ifølge tal fra Kriminalforsorgen er andelen af udlændinge i landets fængsler og arresthuse 18 og 24 procent i dag, men om bare seks år vil der sidde en udlænding i hver tredje celle rundt om i landet - en stigning på 60 procent i forhold til i dag. Arrestforvarer i Odense, Erling Jensen, mener, at Kriminalforsorgens fremskrivning et meget »forsigtigt« bud på fremtiden.

Flere og flere...
»Allerede nu ser vi en tendens, hvor vi får flere og flere indsatte med udenlandsk baggrund. Faktisk har vi haft perioder, hvor udlændinges andel har været oppe på knap hver tredje her i arresten.

For mig lyder Kriminalforsorgens bud meget forsigtigt,« siger han. Erling Jensen har fulgt udviklingen siden 1969, og han er meget opmærksom på, at kulturen i arresten har ændret karakter. Især palæstinensergruppen fra Vollsmose fylder hans arrest op.

»Vi holder temadage for vores ansatte, sådan så de bliver gearet til at have med indvandrere at gøre.

Udviklingen går helt klart i den forkerte retning, og jeg mener ikke, der går lang tid, før der sidder flere udlændinge i Odense Arrest, end der sidder danskere. Det er noget, vi må forholde os til.

I kort snor
En af de ting, vi er opmærksomme på, er, at begrænse gruppedannelser mest muligt blandt dem. Vi vil undgå, at der opstår ghettodannelser i vores arrest, og derfor er der maksimalt otte indsatte sammen, når vi laver noget.

De her typer er lettere at have med at gøre, når vi holder dem i kort snor, så i vores arrest kører vi en model, som vi kalder for »begrænset fællesskab«, påpeger han.

I Vestre Fængsel er tallet endnu højere end i Odense. Når fængselsinspektør Peter Vesterheden kigger ud over sit fængsel, sidder der flere indsatte med udlændinge baggrund end danskere i cellerne, selvom de kun udgør otte procent af den danske befolkning.

»Jamen, det er ikke nogen hemmelighed, at vi har et stort antal indsatte med udlændingebaggrund.

Det er en stor udfordring for os, og vi må tage højde for, at sammensætningen har ændret sig dramatisk de seneste år. De største problemer er sproglige og kulturelle. Hvis der står en gruppe indsatte og taler et fremmed sprog, kan vi jo ikke på samme måde gennemskue, hvad der sker. Vi har derfor sværere ved at gribe ind, før problemerne opstår,« siger Peter Vesterheden.

Før i tiden prøvede arresthuse og fængsler med mange udlændinge at flytte rundt på indsatte med udlændinge baggrund, så der ikke opstod grupperinger, men det er blevet vanskeligere, som følge af de mange indsatte.

»Det er jo begrænset, hvor meget man kan blive ved med at tynde ud, når tallet stiger og stiger.

Desuden tvivler jeg på, om det hjælper. Hvis vi samler grupperne, så er vi jo selv med til at udstøde dem og fastholde dem i de negative grupperinger,« påpeger fængselsinspektøren.

mbk@bt.dk