KØB PLUS!

Se og Hør-skandalen: Aller-formand kritiseres for uheldig dobbeltrolle

Siden 2004 har juraprofessor og nyudnævnt formand for Det Kriminalpræventive Råd, Linda Nielsen, været formand for fonden bag Aller. Venstre mener, at det er en uheldig dobbeltrolle efter sagen om ulovligheder på Se og Hør.

Kan juraprofessor Linda Nielsen være formand for Det Kriminalpræventive Råd, når hun samtidig sidder som formand for fonden bag Aller, der beskyldes for ulovligheder i den såkaldte Se og Hør-sag?

Det spørgsmål stiller retsordfører Karsten Lauritzen (V) nu justitsminister Karen Hækkerup (S), efter det er kommet frem, at det danske ugeblad angiveligt har gjort systematisk brug af ulovligt lækkede kreditkortinformationer, skriver Berlingske.

»Det er mærkeligt, at man sidder som bestyrelsesformand for en fond, der kontrollerer en organisation, som driver et blad, der angiveligt bruger ulovligheder og så samtidig er formand for det Kriminalpræventive råd. Det er en uheldig dobbeltrolle,« siger Karsten Lauritzen, der også kommer med en direkte opfordring til Linda Nielsen selv:

»Jeg vil opfordre hende til at forklare, hvordan det hænger sammen, at hun sidder i både Aller og Det Kriminalpræventive Råd. Jeg må sige, at hun ikke har lige så meget vægt som formand for rådet. Der bliver simpelthen lyttet mindre både ude i befolkningen og også hos os politikere. Det er en konsekvens af at have for mange kasketter på.«

Se og Hør-sagen startede med bogen »Livet, det forbandede«, hvor det kom frem, at Se og Hør i perioden 2008-2012 angiveligt kunne snage i kendte og kongeliges kreditkortinformationer, som en tidligere ansat hos Nets sendte ind til udvalgte journalister pr. SMS.

Linda Nielsen har siden 2004 været formand for Allerfonden, der via stemmemajoritet kontrollerer Aller-koncernen og dermed Se og Hørs moderselskab. Det er ikke første gang i Linda Nielsens tid som formand for fonden bag Aller, at en af mediekoncernens udgivelser kritiseres for at bruge ulovligt lækkede kreditkortinformationer. I 2006 udkom den norske bog »En helt vanlig dag på jobben«, som journalist ved det norske Se og Hør Håvard Melnæs stod bag. Bogen afslørede, at norsk Se og Hør betalte sorte penge for informationer fra kilder i flyselskaber og kreditkortfirmaer.

I forbindelse med bogens lancering skrev chefredaktør for norsk Se og Hør Odd Johan Nelvik, angiveligt et notat til Erik Aller, der er en del af både direktionen og bestyrelsen i Aller Holding samt bestyrelseskollega til Linda Nielsen i den magtfulde Allerfond. Notatet, som onlinemediet Mediawatch har set, afslører, at Erik Aller som formand for Allers norske datterselskab blev underrettet om norsk Se og Hørs ulovlige metoder.

Men selv om det nu er kommet frem, at Erik Aller efter alt at dømme var advaret om de ulovlige metoder i Norge, så han sig tilbage i 2007 ikke nødsaget til at tage sig af problemet. I hvert ikke hvis man dømmer ud fra hans udtalelser til Berlingske i februar 2007:

»Der jo forskel på noget, der er urgent, og så to do the important before the urgent. Reelle problemer løber ingen vegne, og hvis det er en storm i et glas vand, forsvinder problemerne af sig selv,« sagde Aller-arvingen, der er overdirektør i Aller-koncernen og bestyrelsesmedlem i Allerfonden.

Forhistorien gør det nødvendigt at undersøge ikke bare mediekoncernen Aller, men også Allerfondens bestyrelse, mener SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

»Selvfølgelig bliver det interessant at vide, hvad fondens bestyrelse har tænkt, sagt og gjort i 2006. Derfor synes jeg også, at vi må interessere os for, hvad der blev lavet i den bestyrelse. Det, mener jeg, skal være en del af de undersøgelser, man nu sætter i værk,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun vil først kende resultatet af undersøgelserne, før hun vil tage stilling til, om Linda Nielsen kan fortsætte som formand for Det Kriminalpræventive Råd.

Professor i ledelse ved CBS Flemming Poulfelt mener ikke, at bestyrelsesformanden i en fond kan holdes ansvarlig for ulovligheder, der kan være foregået i det selskab, som fonden ejer.

»Der er en armslængdedistance,« siger han.

Men hvis det viser sig, at Se og Hør har begået ulovlighederne, som de er under anklage for, må bestyrelsesformanden i Aller Fonden dog overveje, om hun kan stå på mål for de ulovlige handlinger:

»Man må overveje, om man vil tage sit gode tøj og gå, hvis man som formand for fonden bag Aller ikke kan stå på mål for, hvad der foregår længere nede i koncernen. Formanden må vurdere, om det matcher med den etiske habitus, som vedkommende har,« siger Flemming Poulfelt.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) skriver i en mail til Berlingske, at hun ikke har »kendskab til oplysninger, der på nogen måde giver anledning til at betvivle, at Linda Nielsen er egnet til at varetage hvervet som formand for Det Kriminalpræventive Råd.«

Forbud mod bestikkelse

Det har ikke været muligt at få et egentligt interview med Linda Nielsen, men i en skriftlig kommentar til Berlingske, forklarer hun, at det er fondens opgave at stå for uddelinger, men at fonden ikke er involveret i driften af selskaberne i Aller-koncernen.

»Hvis påstandene om misbrug af kreditkortoplysninger er korrekte, er der tale om meget alvorlige og helt utilstedelige handlinger, som naturligvis må have konsekvenser for de parter, der måtte have været involveret i sådanne aktiviteter. Men at klandre bestyrelsen i Allerfonden herfor vil svare til - uden nogen sammenligning i øvrigt - at kritisere bestyrelsen i A.P. Møller Fonden for handlinger foretaget af medarbejdere i Maersk Line, som fondsbestyrelsen ikke på nogen måde har været vidende om,« skriver hun og uddyber:

»Når det er sagt, har bestyrelsen i Allerfonden et ansvar for at insistere på, at der gennemføres grundige og uvildige undersøgelser, der skal afdække de omtalte forhold i Se & Hør, og at de rette erfaringer og tiltag udledes heraf og implementeres konsekvent i Aller-koncernen. Og jeg har sikret, at vi på næste bestyrelsesmøde i Allerfonden anmoder om en redegørelse for, hvordan det etiske kodeks, som allerede nu gør det krystalklart, at journalisterne har forbud mod at bruge bestikkelse eller anvender andre ulovlige metoder, rent faktisk kan sikres overholdt i praksis.«

Læs også: