Som hun sidder der i sin stue med nystrøget skjorte, opsat hår og arvesmykkerne perfekt placeret om både fingre og hals, ligner hun ikke en, der snart fylder 110 år. Danmarks næstældste, Marie Jensen, har da også selv svært ved at forstå, at hun snart runder endnu et skarpt hjørne.
- Tænk engang, at jeg har boet her i over 80 år. Det er godt nok længe, udbryder hun, mens hun griner lidt ad sin egen høje alder.
Helt præcis har Marie Jensen boet på gården i Vinderup, Holstebro i 86 år - mere end en levealder for de fleste danskere. Hun kan stadig huske den sommer i 1928, da hun og den tolv år ældre Kristen blev gift og flyttede ind på gården. På samme måde står parrets første møde også helt klart.
- Det var nok mere ham, der mødte mig. Jeg kendte ham godt i forvejen, fordi han gik på jagt med min bror. Men en dag kom han med hjem til middag, og så mødte han mig. Vi blev gift året efter, siger Marie Jensen.
Hun rødmer let, da hun skal svare på, om det var kærlighed med første blik.
- Ja, det tror jeg nu nok, det var, siger hun.
Marie Jensen har været med på sidelinjen under flere af 1900-tallets historiske begivenheder. Anden Verdenskrig står dog klarere end noget andet. Marie Jensen kan stadig huske lyden af tyskernes flyvemaskiner den dag i 1940, da de besatte Danmark.
Af sted til kz-lejrene
- Uha, ja. De fløj lige ind over vores gård. Det var frygteligt. Vi lyttede til radio hver dag for at følge med i, hvad der skete, og vi så flere, der blev fragtet til koncentrationslejrene, fortæller Marie Jensen.
Hun sidder og strikker på et tæppe i selvsamme stue, som radioen stod og skrattede i for over 70 år siden. Men alderen er ikke noget, der går den gamle vestjyde synderligt på. Hun er frisk som en havørn, og forstanden har hun stadig.
- At hovedet fungerer, som det skal, er næsten det vigtigste. Der er jo mange, som er yngre end mig, men har det dårligere eller er demente. Og så synes jeg egentlig ikke, det er så slemt at blive 110 år, siger Marie Jensen.
Et hårdt (arbejds)liv
Marie Jensen er en af de 1000 danskere, der ifølge Danmarks Statistik er over 100 år gamle. Tallet er stigende, og det vil være fordoblet om 20 år, fordi vores levevilkår og evne til at behandle de syge hele tiden forbedres. Desuden er vi generelt blevet bedre til at passe på os selv og vores krop.
Marie Jensen har da heller aldrig røget eller forgrebet sig på flasken. Til gengæld har hun haft er arbejdsliv ud over det sædvanlige.
- Jeg har arbejdet, siden jeg var en lille pige. Vi havde ikke så mange penge dengang, men det lykkedes alligevel far at købe to heste, så vi kunne pløje markerne. Og vi endte da med at have hele 14 køer. Det var meget dengang. Nogle dage måtte vi blive hjemme fra skole for at hjælpe far med at passe det hele. Vi kunne jo lige så godt bestille noget, som han sagde, siger Marie Jensen, som var den næstældste i en søskendeflok på seks.
Marie Jensen viser glad de mange, støvede familiebilleder frem, som hænger på væggen bag hende. Hun peger på et billede af en lille Marie, som kigger surt ind i kameraet.
- Jeg var vist i dårligt humør den dag, griner hun og fortæller, at hendes mor syede alt hendes tøj.
På et af de andre billeder står hun og Kristen foran deres gård i Vinderup, og straks kommer samtalen igen ind på det hårde arbejde.
- Vi havde kun én karl, ellers klarede vi det hele selv. Jeg hakkede roer, bandt høsten op og sørgede for kvæget. Jeg arbejdede fra tidlig morgen til sen aften og havde aldrig fri. Men jeg var jo vant til det, siger Marie Jensen.
Hun blinker og kigger forvirret rundt i stuen, da BTs udsendte blitzer med sit kamera.
- Nu må det da snart være nok med alle de billeder, siger Marie Jensen og kigger træt ned på sine arbejdshænder. Her har leverpletter og tidens gang sat sine tydelige spor.
Død og ulykke
I 1931 fik den hårdtarbejdende Marie Jensen sit første og eneste barn, Kristian.
- Det gik ganske let, siger Marie Jensen og fortæller, at Kristian var et ønskebarn, der blev født midt om natten.
Ligesom sin far blev Kristian landmand. Derfor var det også helt naturligt for familien, at Kristian flyttede ind på gården i Vinderup, da han blev gift med sin kone Grethe i 1958.
De fire nød godt af livet på gården, hvor alle hjalp til. Marie Jensen viser glad de mange familiebilleder frem fra de år. Især et billede, hvor Marie Jensen og hendes mand Kristen står på familiens mark, fanger hendes opmærksomhed. Men allerede syv år senere ramte ulykken den lille familie, da Kristen måtte give efter for længere tids sygdom.
- Vi var lige kørt hjem fra hospitalet, da de ringende og sagde, at han var død. Han døde helt alene, siger Marie Jensen.
Med tårer i øjnene fortæller hun, hvor svært det var at gå ud og købe en urne og sørge for begravelsen af sin mand, som hun delte et godt og kærligt ægteskab med i 37 år.
- Det var mindst lige så hårdt, da min søn Kristian døde for otte år siden. Jeg har mistet de to vigtigste mænd i mit liv. Men minderne er der heldigvis ingen, der kan tage fra mig, siger Marie Jensen.
Tiden er pludselig gået i stå i Marie Jensens stue. Kun det antikke træur på væggen, der står side om side med alle familiebillederne, tikker om, at tiden stadig går sin vante gang.
- Nu er det vist også ved at være nok for i dag, siger Marie Jensen stille.
I dag deler Marie Jensen gården i Vinderup med sin 78-årige svigerdatter Grethe. Hver dag kommer der en hjemmeplejer og hjælper til, men ellers klarer Grethe det meste.
- Grethe passer mig helt og holdent. Hun både vasker mig, laver mad og holder huset i stand, fortæller Marie Jensen stolt.
Mens Grethe klarer det huslige arbejde, bruger Marie Jensen sine dage på at strikke og læse aviser. Om aftenen ser hun ’Bonderøven’ eller ’Hvem vil være millionær’, og hun elsker at gætte med.
Indtil for et år siden kunne hun gå rundt i huset med sit gangstativ. Men i april måned 2013 måtte lægerne sætte hendes ene ben af over knæet, fordi den var gal med blodomløbet. Derfor sidder hun nu i kørestol.
- Jeg glemmer ofte, at jeg mangler mit ene ben. Jeg er glad for livet, så det generer mig egentlig ikke så meget, siger Marie Jensen.
Familien giver stor glæde
Opskriften på det lange liv er Marie Jensen da heller ikke i tvivl om. Hun er sikker på, at det ligger i generne.
- Begge mine fastre blev over 105 år gamle, og min søster Dagny er 97 år. Så det ligger helt sikkert til familien, siger Marie Jensen.
Også besøgene fra barnebarnet Arne Jensen holder Marie Jensen i gang og giver hende stor glæde.
- Det giver et friskt pust i en lidt kedelig hverdag. Og det gør mig især glad, når han fortæller nyt om oldebørnene, smiler Marie Jensen.
Marie Jensen fylder 110 år på grundlovsdag den 5. juni. Til festen vil der blive sat et stort telt op i gårdens have, så hele familien og alle vennerne kan være med til at fejre Marie. Fødselsdagsbarnet vil dog ikke bruge alt for meget energi på at se frem til den store dag. Hun vil nemlig slet ikke spekulere over, hvor længe hun får lov til at være Danmarks næstældste.
- Det er mange år siden, jeg holdt op med at tænke på min alder. Det kan være, jeg dør i morgen eller i overmorgen. Det kan også være, jeg lever mange år endnu. Men så længe jeg er frisk og rask, er det slet ikke værst at være Danmarks næstældste, siger Marie Jensen.
