Selv om man ofte skal være varsom med at spille på mange mål, når der er en returkamp, kan dette opgør godt ligne en af undtagelserne. For Manchester City mod Monaco ligner i den grad en kamp med mål i.

Monaco har været den helt store åbenbaring rent målmæssigt i denne sæson i Europa, hvor man i alle turneringer har scoret over 100 mål og altså imponerede i gruppespillet ved at sende Tottenham ud.

Her vandt Monaco i øvrigt begge kampe, hvor begge hold også fik scoret, og eneste kamp i gruppespillet uden Monaco-mål var således den sidste i Leverkusen, hvor man var videre og derfor sendte en del reserver i kamp. Monaco spiller meget målsøgende og har flere meget spændende offensive spillere, og i en anden sammenlignelig kamp ude mod PSG turde man også gribe kampen offensivt an og fik eksempelvis 13 hjørnespark i den kamp.

Manchester City virker også endelig til at have fundet formlen under Pep Guardiola. Siden man gik over til at spille med to hurtige kanter og to mere offensivt betonede spillere centralt, har man hentet 10 point i fire kampe og scoret 10 mål i de fire kampe, og da Monacos defensiv ikke er fantastisk, er det ret svært at se City gå målløse fra denne kamp.

Modsat forsvarer det engelske hold heller ikke selv ret godt, selv om det er blevet bedre, efter Claudio Bravo endelig røg på bænken. De mangler endnu engang Vincent Kompany på grund af en skade, men han har været så meget ude, at det næppe ændrer det vilde.

Dårligt for dette væddemål er det dog, at nytilkomne Gabriel Jesus også er skadet, da han virker til at være et særdeles spændende aktiv for City-offensiven. Monaco har den centrale forsvarer Jemerson i karantæne, hvilket så skal være godt for et spil på mange mål. Alt i alt virker det ganske pænt betalt at spille på, at begge hold scorer.

Manchester City - Monaco, begge hold scorer
Odds 1,67 hos Bet365
Spilstop tirsdag 21/2 klokken 20:45
Indsats 200 kroner