Blot få timer efter en 46-årig mand var blevet skudt i halsen, fortsatte striden mellem rockere og 2. generationsindvandrere tilsyneladende med uformindsket kraft. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Både på den Københavnske Vestegn og på Nørrebro blev der ved 23-tiden affyret skud, og to mænd var tæt på at blive ramt af skud på ruten i Tingbjerg på den københavnske vestegn.

DEBAT: HVORDAN SKAL BANDEKRIGEN STOPPES?

De to mænd i 40-års alderen kørte i bil ad Ruten på Tingbjerg, da der pludselig blev affyret fem-seks skud, som ramte bilen. De to mænd, der begge er danskere, blev ikke ramt.

Det lykkedes ikke sent i aftes B.T. at komme i kontakt med Vestegnens politi.

- Men det er et mirakel, de to mænd ikke blev ramt. De sad i bilen da det skete, siger B.T.s mand på stedet.

Afstemning:

Det vides ikke om skudepisoden har forbindelse til striden mellem rockegruppen Hells Angels og AK 81 på den ene side og indvandrerbander på den anden side.

Men det virker, som om det er en fejl. De to mænd ser ud til ikke at have noget med det at gøre, sagde B.T.s mand på stedet sent i nat.

Næsten samtidig var Nørrebro i Købehavn for anden gang på samme dag rammen om endnu en skudepisode, da en gruppe på tre-fire unge skød mod en flok, der sad på en bænk i Jægersborggade, hvor HA-relaterede holder til med deres hash-salg. 10-15 skud blev affyret og på mirakuløs vis blev ingen ramt. Skuddene efterladte dog masser af huller i de parkerede biler i gaden.

- Så vidt vi ved, er ingen ramt, lød beskeden fra den centrale vagtleder hos Københavns politi sent i aftes.

Senere på aftenen blev seks personer med indvandrerbaggrund anholdt af politiet.

Tre af dem blev stoppet i en bil i Københavns nordvestkvarter, hvor politiet fandt en skarpladt pistol under førersædet. De tre andre blev anholdt på Blågårdsgade på Nørrebro, efter at de havde forsøgt at stikke af fra politiet. Dog uden held.

- Vi ved endnu ikke, om der er forbindelse mellem de seks vi nu har anholdt og skyderierne på Nørrebrogade tidligere mandag aften, men det tyder ikke på det. Vi undersøger nu efter spor på de anholdte og undersøger de fundne våben, siger den centrale vagtleder ved Københavns politi.

De seks vil blive fremstillet i grundlovsforhør omkring kl. 10 tirsdag morgen.

Afstemning:

Afstemning: