Man skal passe på med at komme for tæt på vilde dyr.

Det må være læresætningen for en ung pige, der forleden blev 'angrebet' af en søløve i Richmond B.C. i Canada.

Klippet, som er blevet delt igen og igen, viser en vild søløve, som bliver fodret af nogle folk fra kajen.

Søløven napper ud efter en lille pige, som efter lidt tid sætter sig på kanten af kajen. Det skulle hun ikke have gjort. På et splitsekund hopper søløven op af vandet og bider fat i pigen for derefter at hive hende ned i vandet.

Heldigvis reagerer en af pigens familiemedlemmer prompte og får hende op af vandet. Pigen kom ikke til skade.

National Geographic kommer med en forklaring på den skrækindjagende episode. Her lyder forklaringen, at søløven ikke ville spise barnet, men at den ledte efter mere mad. Mad som den jo havde lært, at folk på kajen var i besiddelse af. Generelt bliver søløver slet ikke beskrevet som et dyr, der opfører sig aggressivt over for mennesker. Derfor skal man passe på med at fodre vilde dyr, da det kan ændre på deres adfærd.

Se hele klippet her: