På mirakuløs vis har en teenager overlevet et fald på mellem 10 og 20 meter ned i en kløft.

Hændelsen skete onsdag aften på Glanarberget i Rollag i Norge, godt to timers kørsel fra hovedstaden Oslo.

Her faldt teenageren de mange meter ned, da vedkommende gled på bjerget og faldt ned i kløften.

Det skriver NRK.

En redningshelikopter og lægehelikopter blev sendt til stedet, og det lykkedes at redde teenageren op fra den dybe kløft.

Teenageren var under redningsaktionen ved bevidsthed, men klagede over smerter i nakken.

Personen blev fragtet til Ullevål Universitetshospital i Oslo.