Ingenting giver mening, når det kommer til bombemanden fra Hotel Jørgensen, Lors Doukaev. Hans liv begyndte i rædsler, men han slap væk fra det hele. Uden et ben ganske vist, men med de mennesker, som betyder mest for ham. Hans mor og søster.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Krigen i Tjetjenien har splittet og udraderet så mange familier, at selvom Lors Doukaevs far blev invalideret i krigen, og han selv fik sprængt sit ben væk af en mine som 12-årig, så er han faktisk blandt de heldige.Han havde et helt liv foran sig i Belgien. Han læste på arkitektskolen og havde enorm succes som bokser. Men det hele droppede han for at tage til Danmark og demonstrere sit had imod Muhammed-tegningerne, der synes så ligegyldige i forhold til hans folks ulykke.
Lors Doukaev beskrives som muslim, men ingen kan huske at have set ham i en af moskeerne i den belgiske by Liège, hvor han bor.
Det er også et mysterium, hvordan den 24-årige fik råd til lejlighed, studiebøger og livets oprethold, idet han tilsyneladende ikke havde anden indkomst end understøttelse. Ifølge bl.a. hans boksetræner Albert Syben rejste Lors Doukaev meget. Især til Tjetjenien, Tyskland og Luxembourg.
Han kæmpede på arkitektstudiet, som mange opgiver, fordi det er så svært. Han ville det så meget, at han tog andet år om, fordi han dumpede. Men alle anstrengelserne var spildt.
Monique Brunlet, der er lærer på arkitektskolen Saint-Luc i Liège, havde i juni 2008 en samtale med Lors Doukaev om hans fremtidsplaner.
- Han gik til studierne med stor energi. Han var virkelig motiveret, så jeg var meget overrasket over, at han sprang fra, siger hun.
- Han sagde, han havde fået arbejde som boksetræner i Tyskland. Vi sagde, at vi syntes, det var trist, siger Brunlet, der ikke fik at vide, hvor i Tyskland Dukaev skulle være boksetræner.
Afholdt af kammeraterne
Han afleverede sin sidste opgave og takkede Monique Bronlet og skolens rektor Norbert Nelles for alt, de havde gjort for ham. Det var det sidste, de så til ham.Ifølge Monique Bronlet var Lors Doukaev sympatisk og også afholdt af sine klassekammerater. Men han var ikke en af dem, der skabte nære venskaber på studiet.
Doukaev droppede formelt ud af arkitektstudiet i det tidligere efterår 2009, men i hele studieåret 2008/2009 havde han lagt så lidt energi i studiet, at hans karakterer var faldet til et meget lavt niveau.
Således blev Doukaevs sidste store oplevelse med studiekammeraterne studieturen til København i maj 2008. Fra den tur findes der billeder, hvor Lors falder fuldstændig naturligt ind i gruppen. Og det kan være fra denne tur, at han har det kort over København fra 2008, som Københavns Politi har fundet hos ham, efter, at han 10. september i år formentlig forberedte et angreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten.
Efter at Lors Doukaev droppede ud af arkitektskolen i sommeren 2008 er der et stort hul på næsten halvandet år. Han hverken læste eller boksede i Belgien før november 2009.
Ingen af de mennesker, som B.T. har talt med, som ellers var tæt på Doukaev, har kunnet forklare det hul i hans historie. Trænede han rent faktisk unge boksere i Tyskland? Eller brugte han tiden på at lære at fremstille TATP-brevbomber?
Bin Laden på banen
I netop 2008 var balladen om Muhammed-tegningerne for alvor blusset op igen. Der dukkede bl.a. en lydoptagelse op af en mand, der angiveligt skulle være al-Qaida-lederen Osama bin Laden.Han gjorde det klart, at hans sympatisører i Europa havde 'et regnskab at gøre op efter de danske Muhammed-tegninger'.
I midten af april 2008 udsendte Politiets Efterretningstjeneste, PET, en advarsel om en forhøjet trussel fra terrorister, som kunne komme til Danmark fra udlandet.
Lors Doukaevs forslåede næse er kendt af alle i det tjetjenske miljø omkring den belgiske by Liège. Tjetjenerne var stolte af deres landsmand, der kæmpede sig op fra en tilværelse som et-benet krigsbarn til en lokal boksehelt. Imod alle odds. Han var en succes. En helt måske endda.
Tårer i øjnene
Men i dag lukker tjetjenerne i Liège øjnene og ryster bedrøvede på hovedet, når man spørger dem om Lors Doukaev. Det er så uforståeligt for alle.- Jeg kan virkelig næsten ikke tro, at han har gjort det, siger en ældre tjetjensk kvinde med guldtænder og et prikket tørklæde bundet om det grånende hår.
- Jeg har aldrig nogensinde hørt om tjetjenere, der har gjort sådan noget. Tjetjenere elsker Europa, fordi vi er blevet accepteret her. Vi vil bare have uafhængighed, siger hun og fortæller med tårer i øjnene om hendes egen søn, der ligesom Lors Doukaev er barn af krigen i Tjetjenien.
Efter at hendes familien kom til Belgien begyndte sønnen at vende sig mere og mere mod religionen. Han fik en uddannelse, alt gik godt, men på et tidspunkt begyndte han at bede konstant. Han er i dag skizofren og indlagt på et psykiatrisk hospital. Hans liv er for altid ødelagt af de rædsler, som hans barneøjne så i Tjetjenien.
Kamp mod overmagten
- Det er mennesker, der aldrig har kendt andet end krig, siger Saidi B, en tjetjener, som B.T. møder i en moské i Liège.Han er lærer i islamisk religion på en lokal skole og kender hverken Lors Doukaev eller hans familie. Men han har et klart billede af, hvorfor unge tjetjenere lokkes af ekstreme tanker.
Tjetjenere elsker folk, der aktionerer mod overmagten, som tjetjenerne i så mange år har været undertrykt af. Men tjetjenere kæmper også imod et billede af dem som terrorister - et billede som, de mener, skyldes russisk propaganda.
- Al barndommens vold og krig og deres intense vrede mod russerne kommer måske først frem på et langt senere tidspunkt. Så er det bare i en helt anden sammenhæng. Måske gjorde han det i København, fordi han ikke kan vende tilbage til Tjetjenien og være kriger mod russerne, siger Saidi B i et forsøg på at forklare, hvorfor Lors Doukaev tilsyneladende ville bombe ophavsstedet til Muhammed-tegningerne.
