I en video, der onsdag eftermiddag spredes på de sociale medier, fremgår det med al gru, hvordan to svært bevæbnede mænd likviderer en politibetjent på åben gade i Paris.

De to mænd er formentlig de to mænd, der forinden trængte ind i bygningen  hos det franske satiremagasin Charlie Hebdo og dræbte mindst 10 ansatte. Dertil meldes 2 betjente dræbt.

Da de to gerningsmænd løb ud af bygningen, råbte de angiveligt:

»Vi har hævnet krænkelsen af Muhammed. Vi har slået Charlie Hebdo ihjel«, skriver flere franske medier.

Og alt tyder på, at angrebet har været af særdeles voldsom karakter. På videoen, som BT har valgt ikke at vise på grund af dens voldsomme karakter, kan man se en betjent, der ligger på et fortov og tager sig til armen – formentlig ramt af skud.  Ud af en holdende bil løber to maskerede mænd hen mod betjenten.

Skudmassakre i Paris: Her bliver de sårede båret væk

paris

Den ene mand løber direkte hen mod politibetjenten, sigter mod hans hoved og affyrer skud. Herefter ligger betjenten livløs på fortovet, mens de to mænd løber væk og tilbage til deres bil. Den dramatiske episode er filmet fra en bygning, der vender direkte ud mod gaden Boulevard Richard-Lenoir.

Onsdag kl 14.30 dansk tid var de to mænd fortsat på fri fod og genstand for en større menneskejagt i Paris.