Menneskerettigheder er blot et skalkeskjul for udenlandsk afpresning, mener Vladimir Putins nye ombudsmand, Tatjana Moskalkova. Hun vil især jagte krænkelser uden for Ruslands grænser.
Tatjana Moskalkova har ikke en typisk baggrund for en menneskeretsforkæmper. Hun har en 27 år lang karriere i det sovjetiske og russiske politi bag sig. Hun har støttet lovindgreb, der stempler græsrodsorganisationer som »udenlandske agenter«, ligesom hun sidste år foreslog at omdøbe det russiske politi til »Tjekaen«, det oprindelige navn på Sovjetunionens brutale sikkerhedspoliti.
Nu har Tatjana Moskalkova iført sig en ny kasket. Fremover er det hende, der skal overvåge, om borgerrettighederne respekteres i Rusland. Den 60-årige tidligere politichef tiltrådte mandag posten som den russiske præsidents ombudsmand for menneskerettigheder.
Siden har flere af hendes udtalelser fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på oppositionspolitikere og menneskeretsaktivister.
Ombudsmandskontoret har de seneste år været en af de få tilbageværende udposter for uafhængige kræfter i et russisk statsapparat, der i stigende grad er domineret af hæren, politiet og sikkerhedstjenesten.
Tatjana Moskalkova afløser den tidligere oppositionspolitiker Ella Pamfilova på posten. Pamfilova var en af de få liberale stemmer, der i kraft af den vigtige post havde adgang til den russiske præsident. Hun kritiserede blandt andet fængslinger af Kremls politiske modstandere.
Den slags kritik bliver der efter alt at dømme mindre af fremover. Ifølge Tatjana Moskalkova er der således ikke en eneste person, der er fængslet af politiske årsager i dagens Rusland. Den russiske menneskeretsorganisation Memorials liste omfatter ellers 50 navne.
I stedet er det ofte selve omtalen af menneskeretskrænkelser, der er problemet, sagde Tatjana Moskalkova ved sin tiltrædelse.
»I dag bruges temaet rettighedsbeskyttelse aktivt af vestlige og amerikanske strukturer som et instrument til afpresning, spekulation, trusler og forsøg på at destabilisere Rusland,« sagde hun.
Derfor ser Tatjana Moskalkova det som en central opgave for ombudsmanden at »finde mekanismer, der kan modvirke brugen af menneskerettigheder i interessekonflikter og til angreb på Rusland«.
Ombudsmand beskytter staten
Meldingen har ikke ligefrem beroliget russiske oppositionsfolk. Moskalkova forstår menneskerettigheder som et spørgsmål om statens interesser – og dermed et udenrigspolitisk våben – frem for et spørgsmål om borgernes rettigheder, skriver Maria Sjelesnova i avisen Vedomosti.
»Valget af Moskalkova omskaber ombudsmanden til en politibetjent, der ikke beskytter borgerne fra staten, men staten fra borgerne,« skriver hun.
Tendensen er ikke ny. Russisk stats-TV beskylder rutinemæssigt præsident Putins kritikere for at være landsforrædere, når de peger på hjemlige problemer. Ruslands ombudsmand for børns rettigheder, Pavel Astakhov, er blevet berømt for at rase over børns dårlige trivsel i det »umoralske« Europa, mens børns vilkår i Rusland får mindre opmærksomhed.
Også Tatjana Moskalkova har varslet, at hun vil fokusere på menneskeretskrænkelser uden for Ruslands grænser. Hun lovede ved sin tiltrædelse »i første række« at kaste sig ind i kampen for etniske russere, der bor i de baltiske lande og Ukraine og »overalt, hvor min indblanding er påkrævet«.
Tatjana Moskalkova voksede selv op i en familie, hvor det at tjene fædrelandet var det højeste kald. Hendes far var officer i den Røde Hær. Hun læste jura, og i 27 år arbejdede hun i det sovjetiske og russiske politi. Hun afsluttede karrieren med rang af generalmajor.
Moskalkova har doktorgrader i jura og filosofi. Hendes afhandling bærer titlen »Respekt for personlig ære og værdighed som princip i sovjetisk strafferet«.
Græsrødder er agenter
Respekt, især for statsmagten, står centralt i Moskalkovas verdensbillede. Som medlem af Ruslands parlament støttede hun et lovindgreb, der stempler russiske græsrodsorganisationer, der modtager penge fra udlandet, som »udenlandske agenter«.
Tatjana Moskalkova har desuden fremsat en mængde forslag, der har til formål at styrke russisk politis anseelse udadtil. Dette var baggrunden for, at hun sidste år foreslog igen at give russisk politi det navn, som den brutale sovjetiske sikkerhedschef, Felix Dsjersjinskij – også kaldet Jern-Felix – indførte efter den russiske revolution i 1917. Det var nødvendigt i en tid med uro og økonomisk krise, mente hun.
Forslaget blev dog ikke vedtaget i parlamentet, men det viser, at Ruslands nye ombudsmand dyrker en sovjetisk embedskultur, hvor det at erkende fejl ses som et svaghedtegn, skriver den store netavis Gazeta.ru i en leder.
»Det hjælper bare ikke de syge børn og de glemte gamle, græsrødderne, valgobservatørerne og de, der stadig tror, at Rusland kan være et åbent, retfærdigt samfund,« skriver avisen.
