Svensk politi leder efter en mørk varevogn, der er set køre fra stedet, hvor en fireårig dreng er blevet dræbt.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mens svensk politi har finkæmmet det skovområde i Ljungby i det sydlige Sverige, hvor en fireårig dreng søndag blev fundet dræbt, har man ifølge den svenske avis Expressen fået et mere konkret tip at gå efter.


En lokal borger har således hævdet at have set en mørk varevogn køre fra parkeringspladsen tæt på findestedet kort før klokken seks søndag aften, hvor drengen blev fundet dræbt. Drengen skal være forsvundet ved 17-tiden, og blev fundet død senere på aftenen, efter forældrene klokken 19.30 slog alarm. Politiet er derfor meget interesseret i at få oplysninger om den pågældende bil.

Også politifolk, særligt uddannet til at afhøre børn, skal tale med andre børn, der var på den legeplads, drengen forsvandt fra søndag. Her havde han leget med sine søskende, men efter de angiveligt blev uvenner, forsvandt drengen altså.

Naboer hørte skænderi

Flere naboer har fortalt, at de hørte et skænderi på legepladsen nogenlunde omkring det tidspunkt hvor drengen forsvandt. Politiet er derfor meget interesseret i at finde ud af, hvad der har fundet sted netop på legepladsen – og om nogle andre legende børn kan have set gerningsmanden.

Da drengen ikke var kommet hjem ved 19.30-tiden søndag aften, kontaktede forældrene politiet, der senere fandt ham død.

Andre forældre i området har ifølge svenske medier også udtrykt bekymring for, om de kan lade deres børn ude af syne, eftersom der tilsyneladende kan være en barnemorder på fri fod.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at forældre skal bruge deres sunde fornuft, siger efterforskningsleder Markus Gustafsson til Expressen.