Ryan Wesley Routh er kendt skyldig i at have forsøgt at udføre et attentat på USAs præsident Donald Trump.
Det skriver NBC News.
Det var tilbage i september 2024, at Routh forsøgte at skyde dengang præsidentkandidat Donald Trump.
Donald Trump var i færd med at spille golf, da Routhe ifølge tiltalen ville skyde og dræbe ham.
Ifølge anklagemyndigheden opholdte den tiltalte sig ved den republikanske præsidentkandidats golfbane i Florida i flere timer.
Her havde han stukket et gevær gennem banens hegn, og fra sit gemmested havde han angiveligt klart udsyn til det golfhul, som Donald Trump var på vej mod.
Del:
