Louise Pietrewicz hævede flere tusinde kroner fra sin bankkonto, sagde farvel til sin 11-årige datter, et voldeligt ægteskab og forsvandt sammen med en sin elsker. Efter godt 50 år er kvindens rester nu fundet i en kælder, som elskeren tidligere havde boet i.
Det startede som en ganske normal oktobermorgen i 1966. Den dengang 11-årige Sandy Blampied kyssede sin mor farvel og hoppede ind i skolebussen med ingen ide om, at det skulle blive det sidste minde om hendes mor Louise Pietrewicz. Det skriver The Washington Post.
Den 38-årige kvinde boede på dengang på familiefarmen på Long Island i USA sammen med sin kæreste William P. Boken, der på dette tidspunkt var gift med en anden kvinde. Louise Pietrewicz havde netop også været i et ulykkeligt ægteskab, og sammen forsvandt de to væk fra deres normale liv.
Fra den dag havde Louise Pietrewicz ingen kontakt til sin familie. Især datteren var specielt berørt af situationen:
»Hun ville aldrig bare have forladt mig. Hvis hun var i live, ville hun have ringet og fortalt mig hvor hun var, så vi kunne være sammen,« fortæller Sandy Blampied.
I næsten 50 år var der ingen spor i sagen, og Louise Pietrewicz var stadig forsvundet. Men oktober 2017 begyndte der at ske noget, da der blev udgivet en lang rapport og en tredelt dokumentar om den uopklarede sag.
Pludselig meldte et vidne ind med nye informationer, der ledte til, at politiet i slutningen af marts 2018 fandt et skelet hvis DNA matchede med den forsvundne Louise Pietrewicz.
Det var Willian P. Bokens kone, der havde henvendt sig til politiet og fortalt om, at der skulle være begravet et lig i kælderen af en hus som William P. Boken ejede kort efter, at Louise Pietrewicz forsvandt.
Flere år tilbage i tiden havde politet eftersøgt kælderen, men dengang fandt man ikke noget. Det var de nye informationer, der førte til, at man eftersøgte et andet sted i kælderen. Og der, lidt over to meter under jorden, fandt man så først et kæbeben og senere hen et fuldt skelet.
»Jeg brød sammen og græd. Det er så svært at forstå, at det her er sket. Jeg kan stadig ikke forstå det. Det var min mor,« sagde datteren Sandy Blampied efter at hun hørte om det tragiske fund.
Politiet har nu ændret sagen til at være en efterlysningssag til at være en mordsag.
Manden, som Louise Pietrewicz forsvandt sammen med, og hvis kælder hendes skelet blev fundet i, døde i 1982, efter at huset var solgt.
Da kvinden forsvandt, var der mange, der mistænkte hendes efterladte mand, Albin Pietrewicz, for at have noget at gøre med hendes forsvunden. Senere ville man afhøre elskeren, William P. Boken, men på dette tidspunkt var han tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital efter at have begået hustruvold.
Sagen forsvandt stille og roligt fra alles opmærksomhed, men efter 50 år er der nu kommet en delvis opklaring for Louise Pietrewicz' efterladte.